Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Intil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fra bakværelset hørte så Anders Krog siden et rop og et skrik
som han aldrig glæmte. Han sprang op ved smærten, men kunde
ikke komme sig til at forlate rummet; en sår hulken derinnefra
holdt ham fast. Den vokste og vokste, avbrutt av korte rop.
Samme umiddelbare magt i hennes smærte som i hennes glæde.
Den jog ham rundt i stuen, til søsteren åpnet døren: „Hun vil
se dig.“
Så måtte han in; med opbud av al sin viljekraft tvang han sig
til det. Hun lå på sofaen; men han blev ikke før synlig, før hun
rejste sig i sætet, strakte armene ut: „Kom, kom! Nu er du min
far!“ — Han skyndte sig hen, og bøjde sig mot henne, hun la sin
arm om hans hals, hun drog ham stærkt til sig, han måtte
på knæ.
„Du må aldrig mere gå fra mig! Aldrig, aldrig!“ — „Aldrig!“
svarte han højtidelig. Hun trykket ham fast op til sig, hennes
bryst arbejdet mot hans, hennes hode lå op til hans, vått,
brænnende. „Du må aldrig forlate mig!“ — „Aldrig“, gjæntok han av
alt sit hjærte, og slog sine armer om henne.
Hun la sig ned igjæn som trøstet, og holdt hans hånd; hun
blev roligere. Hvær gang anfallene kom, og han bøjde sig over
henne med kjære ord, dæmpet det.
Han turde ikke gå hjæm, han blev der om natten. Hun kunde
ikke sove, og han måtte sitte der.
Først den næste dag hadde hun klart for sig hvad som nu
skulde ske. Hun vilde rejse over, og han skulde følge. Dette
kom højst uvæntet på ham. Men hverken han eller hans søster
turde motsige henne. Da fant søsteren på at vænde hennes tanker
en annen vej. Hun sa: „I burde først gifte dere.“ Marit så på
henne og sa: „Ja, det er rigtigt. Det skal vi sandelig gjøre!“ Og
nu sysselsatte dette henne så stærkt at det tok av for smærten.
Anders var ikke blet spurt; men det behøvdes heller ikke.
Så kom det første brev fra Hans. Han hadde ordnet alt med
onkelens begravelse, og fortalte hvordan. Han tilbød sig at overta
onkelens forretning med ejendommen.
Anders’s tillid til sin bror var ubegrænset; tilbudet blev mottat,
og dermed fallt rejsen bort. Så snart Hans hadde gjænnemgåt
det hele bo, nævnte han kjøpesummen, og spurte broren om han
ikke for den vilde gå med in i Hans’s forretning? Beløpene, som
stod i banker og i aktier, blev straks sendt. Allerede disse var
store nok til ikke alene at gjøre Anders gjællfri, men også til at
la Marit rumstere og reformere som hun hadde lyst til. Han vilde
hun skulde beholde hele arven; men det lo hun av. Han gik så
i kompaniskap med sin bror, og var efter norske forhold fra nu
av en meget velhavende mann.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
