Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - V. Jaget - II. I dueslaget - III. Skilt fra de andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET FLAGER I BYEN OG PÅ HAVNEN 167
fatte det, ikke føre det tilsammen; en besynderlig matthed kom
over henne, især i knærne; de vilde ikke bære.
Da skrek pikerne forskrækkelig op, og kom i flokk styrtende
mot døren; så støtte han døren helt op med foten. Dette kjænte
hun som frisk luft; som om nogen tok og støttet under henne.
Men så længe han stod der, kunde hun ikke komme bort, skjønt
hun hadde lyst; hun måtte stå.
Først da han gik, søkte hun at sanse hvor bænken var; og da
hun sat på den — først da — var det som hun skulde få ondt.
Dermed blev hun ved at kjæmpe; miss Hall kom til, nu også
Tinka, og da Tinka spurte bestemt og stærkt, hjalp det; hun
fik gråte.
De andre kom farende; men foran dette likbleke ansigt blev de
så stille, så stille. De spurte ikke engang.
„Hun har gymnastiseret for voldsomt,“ hvisket miss Hall.
„Hun gjør alting så voldsomt,“ la Nora kjærlig til, idet hun
satte sig ved siden av henne og la hennes hode op til sig.
De andre gik; miss Hall bad dem om det. Man hørte dem
siden inne i det lille rum, hvor de skiftet dragt, vinne tilbake
hele munterheden fra før; man hørte dem derpå forsvinde, flokk
efter flokk.
Ænnu da det ringte til måltid, sat Tora der med Tinka på den
ene side og Nora på den andre og miss Hall foran. Tora hadde
talt flere ganger og forsikkret at nu hadde hun det bra. Alle tre
trodde hun hadde gymnastiseret for stærkt. Hun trodde det selv;
men hun sa: „Gud, for et styggt, ondt menneske!“
De andre så på hværandre. „Mener du Niels Fürst?“
Hun svarte ikke straks. „Så det var Niels Fürst?“ ..... Litt
efter rystet hun som av kulde. Men hun gav ingen yderligere
forklaring. Hun forstod hvad der var hændt, således at gymna-
stikken hadde voldt det; men fordi hun var blet dårlig, hadde
han hat en egen inflydelse på henne. Hun vilde helst ikke
snakke om det.
Også miss Hall gik. De to andre sat igjæn; Tora bad om det.
Det var så godt at holde deres hænder.
III SKILT FRA DE ANDRE
Allerede næste dag hørte Tora, at Niels Fürst hadde sagt hun
var „den smællvakkreste jænte“ han hadde set i Norge. Hun vilde
først ikke tro det; men hun fik det fra alle kanter i de dager
som fulgte. Næste gang hun møtte Kaja Grøndal, fortalte også
hun det; Tora kjænte henne fra Milla, og holdt hilsen med henne.
Nu var Tora blet såvidt friskfyr igjæn, at hun svarte på sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
