Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - På guds veje - I mandomen - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Ja, likeså vakkert skal du bo, skjønt jeg vilde nu ha valgt
denne den nordlige del av byen for den i midten.“ — „Men her
var jo ikke valg?“ — „Nej, du hadde ikke valg. Skulde du kjøpe
sykehuset, måtte du kjøpe doktorboligen med; de to hører sammen.
Godt kjøp for resten, det synes alle. Og der er bekvemt og så
meget jord til! —Ja, nu har du da været længe nok ute. Jamæn
er det længe i én pust. — Nej, hvorfor skrev du ikke, hvorfor
varskudde du ikke? Herregud, hvorfor kjænte jeg dig ikke også
straks! Du er så sandelig næsten uforandret.“ Han så in i svo-
gerens magre åsyn, som syntes ham mildere i uttrykket. Og han
gav på i ett kjør. De gik ved siden av hværandre, eller de stod
fremme ved vinduet. Nu vændte Edvard sig mot ham: „Men du,
Ole, du er ikke uforandret!» — „Så? Det trodde jeg dog. Ja, det
siger også alle.“ — „Nej, du har fåt et overdrag av præst.“ — „Av
præst? Ha, ha! Du mener jeg er blet litt fetere? Jeg forsikkrer
dig, jeg gjør alt et skikkeligt menneske kan, for at stoppe det der;
jeg arbejder i haven, jeg løper lange turer; men nej! ... Ja, det
er min kone som holder mig for godt, ser du. Og folk her er
altfor snille mot mig.“ — „Du skulde gjøre som jeg.“ — „Hvad gjør
du da?“ — „Jeg går på hænderne.“ — „Ha, ha, ha, på hænderne?
Jeg i min stilling?“ — „I din stilling? Om du gik hele kirkegulvet
op på hænderne, det vilde være en præken det!“ — „Ha, ha, ha!
Kan du virkelig ænda gå på hænderne?“ — „Ja, kan?“ I det
samme gik han på dem; hans løse, korte råsilkejakke la sig frem
over hodet, præsten så på den og på bakstykkerne i vesten, på
linnedet mellem den og bukselinningen, litt av sælerne, og siden
på bukserne op til strømperne og de brune lærretssko på høje
guttaperkasåler; nu snart hadde Kallem løpet rummet rundt.
Præsten visste ikke rigtig hvordan han skulde ta det. Kallem
rejste sig andpusten, rød, tok brillerne av og pusset dem, gav sig
til at se nærsynt in i bokhyllerne.
Da følte præsten at her var noget i vejen. Noget svogeren var
i ulag over. Hadde søsteren sagt noget som krænket ham? Nej,
kjære, hvad kunde det være? Hun, som beundret ham? Han
vilde likefrem spørge; hvorfor ikke straks få klarhed? Kallem
hadde fåt brillerne på og gik forbi bort til pulten; over den hang
en Kristus av Michel Angelo i træsnit; den så han flygtig på,
derfra ned i hæftet som lå opslåt på pulten. Og før præsten kom
sig til at spørge, sa Kallem: „Johnsons systematiske teologi?
Den kjøpte jeg straks i Kristianssand.“ — „Den? Du?“ — „Ja, den
har aldrig før været at få. Nu lå den der på disken. Det var
akkurat som at få landkjænning.“ — „Nej, den betyr ikke længer
Norge,“ sa præsten. „Bare umuligt juristeri det meste.“ — For-
undret over præstens svar og tonen i det vændte Kallem sig mot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
