Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - På guds veje - I mandomen - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320 PÅ GUDS VEJE
på at finne nogen ord, men kunde ikke og skottet over til Jose-
fine, som just ikke så ut til at ville hjælpe ham.
For ikke otte dager siden hadde den ivrige præst skrevet mot
de mange skilsmisser med påfølgende nyt ægteskap, skrevet i
„Morgenbladet“ med overskrift: „Ægteskap eller hor?“ Og der
hadde han med uigjændrivelige bevis godtgjort at der gaves ingen
annen skilsmissegrunn ifølge Skriften æn utroskap. En som hadde
grepet sin ægtefælle i hor, var fri og kunde gifte sig igjæn; der-
som andre slags fraskilte giftet sig på ny, mens ægtefællen levde,
så bestod det første ægteskap likefullt, og det andre var hor. For
ikke otte dager siden hadde han med sin hustrus fulle samtykke
skrevet dette. Og nætop fordi hint tilfælde med Kallem og Ragni
Kule stod så friskt i hans minne, skrev han, at engang hadde en
syk manns hustru blet træt av den stilling Gud hadde utvalgt
henne til, og i smug plejet kjærlighedshandel med en annen,
men straks dette blev opdaget, flygtet og latt sig skille. Sæt,
skrev han, at en sådan kvinne ovenikjøpet giftet sig med den som
hadde hjulpet henne til at bedrage sin mann! Hvem kunde kalle
et slikt ægteskap annet æn fortsat hor?
Ord til annet hadde han skrevet dette. Hans hustru var fullt
ut enig med ham; hun hadet på forhånd den kvinne som hadde
forført hennes bror. Der stod nu begge foran henne. Og nu var
Ragni brorens hustru.
Noget mere umuligt kunde gjænsynet ikke by. Og så sikkre
som begge var blet på at broren var omvændt fra al letfærd! Nu
en lærd mann, tilbudt at bli professor, kanske den blant alle yngre
læger som kammeraterne trodde mest om.
Dette var en skuffelse, så det forslog! Og tænk at skulle leve
sammen med, præsentere for deres selskap i menigheden disse
to som hr. og fru Kallem? Efter med navns underskrift at ha
erklæret deres samliv for hor?
Naturligvis hadde Kallem læst det; han, som så stærkt søkte
efter sin norske samtids væsen, at han læste Johnsons dogmatik
... han læste naturligvis først og fremst bladene? Han hadde
læst det, og det forklarte alt! Hun stod der og visste ikke hvor-
hen, bare trykte sig op til ham. Og han — ? Hans højre arm
holdt nu om hennes liv, som vilde han være sig henne fullt
kjænt. Med sin højre holdt hun hårdnakket parasollen oppe, den
skulde dække; men det gik ikke i længden, lommetørklæet måtte
op, og da hun ikke hadde sit, listet hun sig Kallems til.
Præsten sa mekanisk: „Skal vi ikke gå in?“ Det skedde som
han vilde. Han viste dem rundt i huset, mens Josefine gik for at
sætte forfriskninger frem. Fra kontoret, som vændte ut til haven,
gik de in i den store stue ut mot vejen, in i spisestuen bak den,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
