Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - På guds veje - I mandomen - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PA GUDS VEJE 389
— „Barn fatter det best i billeder, Josefine.“ — „Så sig dem det
bare er eventyr da.“ — „Der ligger ingen vægt på det.“ — „Der
ligger megen vægt på at barn ikke lærer evige sanheder i usanne
billeder — synes jeg da.“ — Han så hvor lidenskabelig hun tok
det, og han advarte mot det; de måtte kunne tale uten det.
„Nej,“ sa hun, Jeg kan ikke; for du må vite at dette skal
gjælle guttens fremtid, og din og min.“ Hun gik fremover til
pulten som for at komme ham nærmere og kanske også for at
støtte sig.
Men han lot sig ikke skiple. „Var du selv så gjænnemtrængt
av den evige sanhed du nævner, som du gir dig mine av, Jose-
fine; og var det på dens vegne du protesterte, da blev dette dig
helt underordnet. Det vi vilde sætte i stedet, er heller ikke sik-
kert; vi vet at således kan det næppe ha gåt til som den ærvær-
dige bok siger os; men vi vet ikke hvorledes det i virkeligheden
har været. Kun det vet vi at av Gud er vort liv, og i Gud er
det lykkeligt, og la barn og voksne fatte den første tilgang på
fædrenes måte — i alle fall intil videre.“ Der var overbevisningens
ærlige styrke i hans ord, og de ejde magt. Derfor tidde hun
længe; men med én gang brøt noget annet op. „Vet du at uten
denne grænseløse forkvakling av min forstand og vilje i min barn-
dom var også jeg blet ... anderledes æn jeg nu er?“ — „Ja, jeg
hører det,“ sa han koldt, „at du i senere tid har fåt det til at
troen er dit livs ulykke.“ — „Det har jeg aldrig sagt!“ for hun op
meget blek; „aldrig ment det heller.“ Men hun føjde roligere til:
„Troen på Gud og frælsen ved Jesus har jeg aldrig kjænt som
tvang på min forstand. Aldrig.“ — „Tænk hvor hældigt!“ sa han,
men drog bakefter et dypt suk. — „Ja, vil du ikke høre på mig,“
sa hun, „så siger jeg kort og godt mit ærend. Enten slutter du
med at fortælle gutten de eventyr som ikke er uskyldige, når de
kan besnære hans barneforstand — eller jeg holder dig ikke længer
for helt samvittighedsfull, Ole!“
Det var ikke første gang hun hadde talt hårdt; de hadde hat
lange og svære kampe. Men hun hadde aldrig talt så hårdt,
aldrig gjort anfall på hans tro. Hun hadde forsvaret sin ret til
at være på sin vis — om også med stærke utfall mot hans; hun
hadde tat imot hans utæskinger med skarpe våben, men aldrig
før i dette øjeblik sagt noget sådant eller stillet vilkår. Han hadde
nok længe kjænt tyngsel av at noget drog sammen i henne; —
men hennes fullt rustede forsæt, båret av slik harm, slik vilje ....
nu stod de øje til øje; de vilde prøve dybden i hværandres vilje.
Også i ham kokte det op til vældig harm — og for straks at
skjære enhvær inbildning tvært over, sa han: „Gutten blir hos
mig!“— „Hos dig?“ — hun blev askegrå. „Har du ret til ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
