Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Annen akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SIGURD JORSALFAR 241
ikke høvdinger; men at stå blant ungdommen på en skytterdag
og spænne den stærkeste bue, det høver bedre.
Aslak Hane (tn sin gjænbo, haivt hviskende). Øjstejn spænte ikke Sigurds
bue, Om han Satte begge ben i den. (De nærmeste ved Sigurds bord ler.)
Øjstejn. Da vil jeg sige dig, Sigurd Sigurdson, at hovedsaken
ved bueskytning er at træffe godt, og det gjorde jeg kanske bedre
æn min bror. Selv i de raskeste skiløp kunde jeg træffe.
KÅRE FRA NlDAROSEN (til sin gjænbo, men sagte). Det Var kong Sigurd
allikevel unskyllt for; ti han kunde slet ikke stå på ski. (De nær-
meste ler.)
Sigurd. Alle disse dine småkunster, bror, fant jeg lite værd.
Den der skal være en stor høvding, må udmærke sig på annen
måte; han må rage op over flokken, både selv og ved sin våben-
færdighed. Derpå har også folk kjænt mig, både her og utenlands,
og ætten kjænte de med det samme.
Aslak Hane (rejser sig). Ja, hvis jeg får lov at falle så store mænn
i talen, så siger jeg, at den gang kong Sigurd red in ad gullporten
med alle sine mænn efter sig, da stod folk som vilde se ham, så
tæt som måger på fuglebærgene i Lofoten.
Ånun dike overfor ved sigurds bord). Var det virkelig en gullport, den
porten?
Aslak Hane (hissig). Er her ænnu nogen som tviler ... (Man lægger
sig imellem, mange ler.)
Vidkunn. Husk ved hvis bord du sitter, din skarv!
Øjstejn. Det synes mig ikke som dine mænns adfærd er til
synderlig pris for din høvding-ævne, bror. Hvad de æn kan ha
utrettet utenlands — høviskhed har de ikke lært. Og for at
sige sant, så tror jeg, at det at en høvding både selv er en vak-
ker mann og holder sine mænn vakkert, bærer bedre frem æn
størrelsen og styrken.
PÅL DEN GAMLE (en vakker, blid olding, rejser sig ved Øjstejns bord). Jeg har hørt
mange sige at vakkrere mann i våben æn kong Øjstejn har
ingen set.
Øjstejn. Allikevel: alt dette er utvortes, og kan ænda unværes.
Men at en høvding er lovkyndig og veltalende, så folket hos ham
kan få retten at høre, det er til velsignelse for et folk. Og det
har jeg set, at kommer her folk til gårds eller til tings, søker de
alle mig.
Sigurd. Å ja — lovtrækkeri forstår du bedre æn jeg, og glat-
tere tunge har du; det hører vi nu. Alle lover du godt, men
ikke alle holder du hvad du har lovt — og da kommer de til mig.
Øjstejn. Det er sant; jeg kan ikke altid hjælpe så godt som
jeg gjærne vilde. Men hvad siger du, gamle Gyrd? Jeg har set
at du længe har villet tale.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
