Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - PAUL LANGE OG TORA PARSBERG - Tredje handling - Annet møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PAUL LANGE OG TORA PARSBERG 349
sin fulle højde og tok kommandoen, og den mann var jeg selv.
Talte hvad som lå ham på hjærte, uten hensyn. For første gang.
Sa det han dreves til av sin natur — i sejersfrejdighed! For han
bar dine farver på brystet. — Og det blev mit fall.
Tora Parsberg. Nej, nej!
Paul Lange. Det blev mit fall! Ikke ved bakholdet jeg
lok-kedes op i. Nej, det var forut bestemt; det fullførte sig av sig
selv. Jeg blev klar over det i nat. — Det går ikke an i femten
år at dæmme for — og så med én gang slippe på! Det går
heller ikke an for en stakkar som mig at ville op på det højeste
sted. Fallet blir så forfærdeligt!
Tora Parsberg (fortvilet). Du sårer dig selv med dine egne ord.
Dypere for hvært! Du sårer dig til døden! Jeg holder det ikke ut!
Paul Lange. Det er mig en trang! Lyslængslen voldte det,
lyslængslen i en som var for svak til at bære den, å ... der
skulde en sund, kold kur til. Den begynte inat. Og den går på.
— Nu skal du høre! Den der har været skræmt så tidlig ...
Tora Parsberg (overgit). Ja, men jeg kan ikke! Og jeg vil ikke.
Paul Lange. Jeg sa dig det jo at det blev for meget. Men dette
er en kamp. Hvad utfallet så blir — det må gå retskaffent til.
Nu må du høre! Jeg ber dig! — En der er blet tidlig skræmt,
har fåt et eget magnet-skjælvende instinkt for hvad som er skam.
Igåraftes hos dig ... ja, det kom over mig som tætte skudd fra
et bakhold ... jeg stod omringet og forrådt, mit forsvar blev hånet,
som var det ikke en retskaffen manns. Og blant dem var Arn e
Kraft! Det var dog det værste. Da kjænte jeg det straks: Her
er grænsen! Længer kommer ikke du! Fra det solfjæll jeg stod
på, med én gang at stirre ned i denne avgrunn ■— og uvejr
omkring ! — Du trådte in, du bare gjorde så (brer armene ut), og der var
ingen avgrunn længer, der var intet uvejr! Ikke en tåkeplet viste
at det hadde været.
Tora Parsberg (intrængende og nærmere). Denne magt skal jeg ha
nårsomhelst. Hvorsomhelst. Du er ikke nu dig selv; ellers tvilte
du ikke på det.
Paul Lange (fortvilet, intrængende). Du må høre! Nætop det: hvad du
kan og ikke kan — det er det jeg vil du skal forstå. — Du kom
og tok mig med in i musikken og lysvældet. Og brusen av
mennesker. Da trodde jeg som du at det var fremtiden vi gik til.
Jeg er en uforbederlig illusionist. Jeg trodde mig frælst — også
denne gang. Jeg satte mig ned ved siden av dig og fik en blomst
av dig. Her er den! (Kysser den.) I tankerne gjorde jeg nætop den
rejse med dig du kommer og byr mig idag. Bort herfra! Så
skulde de imens herhjæmme lære at se mig som jeg var. Lære
at takke mig for mit forsvar for den gamle mann jeg unte aften-
Bjørnson: Samlede værker. V. 23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
