Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - NÅR DEN NY VIN BLOMSTRER - - Anden handling - Syvende møte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NÅR DEN NY VIN BLOMSTRER 555
Arvik (tilbake). Nej — jeg så ingen. Det var da besynderligt; for
jeg syntes så grangivelig ... Men hvad er hændt? — At her skal
skytes med revolver?
Fru Arvik. Ja, jeg har min hos mig.
Arvik. Seså! Seså! — Det er det jeg siger, jeg, at den som vil
in i denne familien, han kommer til at opleve overraskelser. For
eksempel den at bli skutt. — Hvad er her hændt?
Fru Arvik. Ingenting.
Arvik. Hm. Revolvere plejer da ikke at gå løs av sig selv.
Her må dog være gåt noget forut. — Et slags præludium?
Fru Arvik. Nej, nej. — Hvad skulde også være gåt forut?
Arvik. Jeg kan ikke vite det. Jeg er jo bestandig utenfor. —
Men skal dette at få sine døttre gift gå således videre frem, så
synes jeg at jeg vil inrette mig et værelse på taket. Det blir for
utryggt hernere.
Fru Arvik. Ja, der gis visse forældre som er så egoistiske.
Arvik. Oprigtig talt: — synes ikke du også at dette nu snart
kan være nok?
Fru Arvik. Å, hvor det ligner dig! — Straks der kommer en
ubehagelighed i vejen, så rømmer du.
Arvik. Jeg tilstår at jeg helst vil ha fred. Og litt hygge også.
— Nu vet jeg jo ikke, hværgang jeg kommer hjæm, hvad som
imidlertid er hændt. Om jeg skal finne et sætt kufferter, for vor
gifte datter er kommet hjæm igjæn — eller jeg skal få en
revolver-kule i hodet av vor annen datters forlovede ...
Alberta. Han er ikke min forlovede!
Arvik. Det er da ænda værre! Når selv de som frir til dig,
skyter villt efter os, da må jeg sige at dette er en ny og meget
farlig måte at fri på. — Da toretrækker jeg, som sagt, for min
del, at inrette mig på taket. Eller at flytte til skogs.
Alberta og Helene der).
Arvik. Ja, dere ler, dere; men ... Jo, så pine død er han der!
(Går fort opover mot højre. Nu styrter også de andre efter, fru Arvik med højre hånd i lommen.
Ai vik går ut; de and e står igjæn.)
Helene (efter litt1. Det er jo ingen.
ALBERTA (lettet). Slet ingen! (De går nerover igjæn )
Helene. Hvad er det som går av far?
Fru Arvik. Han snakker op sin fantasi. Det er da ikke
første gang.
Helene. Men det er dog besynderligt. Far, som er så sund.
Arvik (kommer igjæn). Enten må jeg være blet gal — og det vilde ikke
være så forunderligt— eller og§å? ... Eller også er det nogen!
Fru Arvik. Usynlig, mener du?
Helene. Spøkeri?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
