Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saxo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Og al den Ros, der er bleven ham til Del, er i Virkeligheden
ogsaa vel fortjent; han staar i Henseende til Stilen og
Foredragets Kunst ikke blot højere end vore øvrige Forfattere i
Middelalderen, hvad der ikke vil sige stort, men saa højt
over dem, at han maa siges at indtage en meget
fremragende Plads blandt Evropas latinske Stilister *), og
ogsaa som latinsk Digter har han i de talrige Gjengivelser
af gamle Kvad, der findes i hans Krønike, vist sig at være
ualmindelig begavet og uddannet. - At han i sin brede,
ordrige og pyntelige latinske Omdigtning af de gamle Sange
har fjærnet sig saa langt fra deres oprindelige Tone, at denne
maa siges at være bleven fuldstændig borte, er en anden Sag;
anderledes kunde han ikke stille sig Opgaven, som han maa
siges at have løst med sjælden Smag og Dygtighed. Havde
han givet os de gamle Kvad i fuldstændig nøjagtig prosaisk
Oversættelse, eller havde han givet os sit Værk paa
Modersmaalet, vilde det være bleven et uskatterligt Klenodie, som
næppe nogen Literatur skulde kunne opvise noget Sidestykke
til, men allerede som det er, er det et Værk af første Rang.
At det blev skrevet paa Latin, laa i de ovenfor antydede
Forhold og kunde vanskelig være anderledes.
Saxos Danmarks Historie falder i to Dele, der hente
deres Stof fra Kilder af væsentlig forskjellig Art og derfor
ogsaa ere væsentlig forskjellige i hele deres Karakter. Den
første, rent sagnhistoriske, omfatter de ni første af Værkets
sexten Bøger, den sidste, rent historiske, kan egentlig først
siges at begynde i hele sin Renhed med den 12te Bog; i de
*) Hans stilistiske Forbillede har især været Valerius Maximus, af hvem han
hyppig har laant Udtryk og Talemaader. Iøvrigt er Saxo selv meget langt
fra at gjøre sig til af Belæsthed i de gamle Klassikere; flere af hans
samtidige blandt Nordens Forfattere som i Henseende til Færdighed i at
behandle det latinske Sprog med Smag og Kunst staa langt under ham, have
ladet det være sig ganske anderledes magtpaaliggende at lade Verden vide, at
de kjendte baade den og den klassiske Skribent.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
