Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kongemagt og Prestemagt.
tilegnet sig et, der allerede var anseet og bejkgt af eet eller flere Fylkers
Indbyggrre. Snorre fortcrller om de crldste Uppsala-Drottner, endnu for
end de antog Kongenavn, at de ejede og havde opfsrt det bersmte Uppsala-
Tempel, til hvilket der over hele Sverige laa Jordegods, kaldet Uppsala-
Aud, der betragtedes som deres Ms Odel. og hvilket endog lcrnge efter
Christendommens Indfsrelse laa som Krongods til den svenske Kongecrt.
Her var aabcnbart Magten benyttet til Erhvervrlsen af Templet og Tempel
godset, og om denne Magt end ikke stedse medfsrte Overherredsmmet over
de svrige silvstcrndige Folklande, saa gav det dog Uppsaladrotten den over
vejende Indflydelse medens han dog som Drotten, altsaa Folgehovding, ej
kan have virret den oprindelige Hersker over Folklandet. I Sålund i
Danmark var Magten sjensynttgt knyttet til Besiddelse» af Helligdommen i
Hleidr eller den saakaldte Hleidrarstol, det vil sige den arvelige Offerpre
stevirrdighed; derfor kaldtes Hleidrekongerne ogsaa Stolkonger, og Udtrykket
ikke lcenger at beholde Hleidrarstolen" bruges eenstydigt med at miste
Nigtt" 2).
Kongemagtens Overhaand over eller Sammensmeltning med den arve
lige Overprestevcrrdighed betegner overalt i den germaniske Verden, at
det oprindeligere, fredelige Familieliv i Hjembygden aflostcs ved det mere
bevcegede og glimrende Krigerliv. Men denne Forandring teede sig ikke i
Norge og Tydskland paa samme Maade. I Norge kunde nemlig, som
vi have seet, Kongemagten og Fslge-Institutionen , saa lcenge de ind
skramkede sin politiske Virksomhed inden Fylket og ej forftgte nogen for
melig Erobring af dette, ikke omstyrte den oprindelige Forbundsforfat
ning, men maatte udvikle sig ved Siden af denne; og de Skranker, den stil
lede mod Kongemagtens Udvidelse, maatte ncesten udelukke enhver anden
Udsigt for Kongen til at erhverve den egentlige Styrelse, end den, som frem
bod sig i Forbunds-Institutionen selv, nemlig ved at komme i Besiddelse af
den arvelige Gode-Vcrrdighed for det hele Fylke, hvilket igjen ncrrmest op
naaedes ved Grhvervelse af Templet, eller af det Odel, til hvilket Templet
Horte. Dette behsvede ikke altid at skee ad Voldsomhedens Vej ; det kunde
skee ved Giftcrmaal, ved Kjsb eller Bytte, idet man tillige lagde den per
sonlige Anseelse i Vcegtstaalen. Anderledes forholdt det sig derimod, naar
Kongen allerede troede sig saa mssgtig, at han kunde saette sig ud over de
bestaaende Indretninger og med vcrbnet Magt tilrsve sig Regjeringen over
l) Snorre, Yngl, S. Cap. 39, 40, omtaler, hvorledes Fyrsterne eller, som han
kalder dem, Heredskongerne i Svithjod oprindelig havde vcrret Uppsalakongerne
underkastede, men siden vundet etstags Uafhcrngighed, der dog ikke afholdt dem
fra at soge til Offringerne i Uppsala.
’) Se Grottesangen, Str. 19.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
