Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jslrendingernes Fromder hos Olaf. 703
Ankomst til Norge strar Kongen, der da opholdt sigiViken De blrve venligt
modtagne, og han beholdt dem alle sammen hos sig, saa vel under sit Ophold
iSarpsborg om Vintren (l()25—2(3), som paa sin Reise nordefier det fol-
gende Aar. De begyndte nu at lasnges hjem, og talte til Kongen herom,
men kunde ikke faa noget bestemt Svar. Omtrent paa den samme Tid,
som Kongen havde haft de ubehagelige For-handlinger med Firroingrrne i
Anledning af ThoralfSigmundssons Drab, kaldte han dem til sig og sagde,
at han havde tænkt over deres Sag, og besluttet at lade Gelle rejse samme
Sommer, men derimod at beholde de ovrige hos sig indtil han erfoer, hvad
Svar man vilde give paa detVudskab, Gelle skulde medbringe. Dette Bud-
skab var hverken mere eller mindre, end at Islkrndingerne skulde antage de
samme Love, som han havde faaet vedtagne iNorge, og- derforuden forpligte
sig til at betale ham Thegngilde og Nefgilde eller Næseskat, nemlig en
Pening for hver Næse af det Slags, hvoraf der gik ll) for l Alen Vand-
maal. Det var altsaa nu tydeligt, at Kongen vilde holde dem tilbage som
Gisler, for derved at tiltvinge sig Jslands Underkastelse. Naar Islecndim
gerne, foruden at antage de i Norge gjeldende Love, forbandt sig til at
betale Thegngilde 1), hvorved de ligefrem erkjendte sig for at vanseKongens
Thegner eller Undersaatter, og derhos underkastede sig den samme Nerseskat, som
Harald Haarfagre havde paalagt Nordmirndene 2), og som kun iSo-Tistrikterne
var forandret til Ledings-Udredning, var det forbi med Oensllafheengighed,
og den var kun en Provins afNorge. Man kan undres over,atHovdingerne
paa Island saa beredvilligt sendte sine nærmeste Paarorende til Kongen, men de
maa rimeligviis, som Jarlen paa Orknoei·ne, og som Frrroernes Hovdinger, have
frygtet hans Magt. Gelle rejste til Island, og fremsatte Somineren efter
Stene endnu engang, men Gudmund sagde fremdeles: »den er ikke varm«;
leenede sig bagover og var død. ,,Dette«, sagde Thorlaug, ,,er en stor Ti-
dende og vil spørges baade vidt og bredt, men ingen skal røre ved ham, førend
Einar kommerz han har ofte haft Anelse om mindre Tidender end denne.
Siden kom Einar og ordnede hans Lig. Men han sagde til Thorhall: «din
Drøm har ikke haft liden Kraft, og det er tydeligt at Finne skjennede at den,
hvem den fortalte om, var fejg, og det undre han Gudmund. Han maa have
vaeret kold indvendig, siden han ej følte Barinen«.
l) Om Thegngilde, eller Erstatning for det Tab af en Thegn eller Undersaat,
som Kongen led, naar en af Laudets fribaarne Mænd var dræbt, se ovensor
1ste V. S. 134.
2) Om Næseskatten, se ovenfor lste B. S. 440, 497, 718. Det paa sidstmrvnte
Sted anførte saa vel som den ovenfor i Texten optagne Udsagn,· ere af den
største Vigtighed med Hensyn til Bestemmelsen af denne Skats Forhold til
Ledingen. Det viser sig deraf, at Ledingen kun var en forandret Form for
Næseskatten, som følgelig vedblev uforandret udenfor Sodistrikterne eller paa
Oplandene. Der gik den dog i Tidens Lob over til at blive "eu reel Ufgist, og
« antog Navnet ,,Visøre«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
