- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 2:det Bind /
704

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

704 Olaf Haraldsson.

(1027) Kongens Forslag paa Althinget, idet han tilføjede, at Kongen Jo-
vededem sit Venskab, der vilde samtykke deri, men truede de andre med
haard Behandling, naar og hvor han kunde komme til. Der blev længe
raadsiaaet derom, men man besluttede dog tilsidst at negte alt hvad Kon-
gen forlangte.· Dertil bidrog vel, at Gislerne, som vi ville see,ej længer vare
i KongenskZold Da Kongen fik Efterretningen, havde han andet og vigti-
gere at tænke paa, end Islands Undertvingelse, og saaledes var den Fare,
der fra Norgetrnede Islands Uafhængighed, for det første, og, som det
siden viste sig, for mere end to Aarhundreder, afvendt.

Udfaldet af Olafs Underhandlinger med Hovdingerne paa Grpznland
synes at have haft et heldigere Udfald end hans Bestræbelser for at saa
Islands Hovdinger til at underkaste sig, thi det siges udtrykkeligt, at Olaf
gjorde sig Gronland skatskyldigt saa vel sotn Orknverne« Hjaltland og Fær-
oerne1). Men hvad Tid dette skede, eller hvorledes disse Underhandlinger
bleve drevne, omtales ikke ndtrykkeligt. Man erfarer kun, at Thorkell,
Leif Erikssons Svn, og efter hans Død, der maa være indtruffen omkring
1l)21, dett fornemste Hovding paa Oen, var Olafs synderlige Ven, at en
anden anseetGrvnltrnding Stuf paa Stokkenes iEriksfjord, var Olafs Hird-
mand, og at Gronland fra denne Tid af stod i nærmere Forbindelse « med
Morge, end med Island, da der langt oftere tales om Skibsfart mellem
Norge og Gronland end mellem Norge og Island, ja det endog synes
som otn Isltrndingerne rejste til Grønland over Morge2). Vi er-
fare for øvrigt, at Thormod Kolbrunarskald, Kongens for omtalte Hofskald
og Yndling 3), omtrent i Aarene 1024——1027 opholdt sig paa Grvnland
for at hevne sin Fostbroder Thorgeirs Drab, og ved den Leilighed øvede
megen Ustyr i Landet. En af Thorgeirs Drabsmænd var den mægtige
grvnlandfke vading Thorgrim Trolle fra Einarsfjorden; den anden, Tho-
rarin offe, en Js ænding, var allerede bleven dræbt paa Island Det er
forhen nævnt, hvorledes Thormods Hu stod til at hevne sin Fostbroder,
og da nu Stuf fra Stokkanes just skulde reise hjem fra Morge, kunde han
ej modstaa Lysten til at folge med, men- fulgte ham, med Kongens Tilla-
delse. Kongen medgav ham de bedste Anbefalinger til Thorkell Leifssvn



1) I Flatobogen, skreven 1387, staar der udtrykkeligtk Retteligen have kyndige
Mænd skrevet og sagt med Sandhed, at Kong Olaf gjorde sig alle de Lande,
der nu ligge under Norge, paa Island nær, skatskyldige, nemlig Orknoernk,
Hjaltland, Farverne og Gronlandz se Færoingasaga, S. 189.

2) F. Er. Undun vestsirdske, der paa Harald Sigurdsfans Tid rejste til Gran-
land og der skaffede sig en Jisbjorm se Harald Sigurdssons Saga, Cap. 72.

3) Det er forhen viist, hvorledes Thormod nedstammede fra Gunnbjorm der opda-
gedeGunnbjornssker, og selv havde hjemme i Jsafjorden, nvrdvestligst paa Is-
land. Dette kan maaskee og have givet ham et vist Drag til Grenland.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-2/0730.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free