Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296 Harald Haardraade.
Gisler: det var en god Handling; der sluttedes fuldstcendigt Forlig med
Vidner og fuld Fred, saa at der ej lcrnger var nogen Strid.’ gid de nu
ogsaa vilde holde Forlikt’)". Saaled^ blev da omsider den langvarige
Fejde mellem begge Niger tilendebragt. Den. som hsstrde mindst Fordcel
deraf. var Harald, der Aar efier Aar havde gjort kostbare Udrustninger i
den Hensigt at erhverve Danmarks Nige, vg som nu dog maatte lade
Haabet derom fare, uden deived at erhrerve No. da en ny og farlig Fej
de forestod ham med hans egne Undersaatter. Sven derimud kunde
prise sig lykkelig ved. at han endelig befandt sig i rolig og usorstyrrtt Be
siddelse af Nigel. Han ha^e hidtil ikke attraaet at erhvrrve Norge, og
for ham var Krigens Hensigt opnaart. naar Harald havde opgwet sine
Fordringer paa Danmark, ligesum det ogsaa maatte vcrre en stor Let
telse for Danerne selv, at slippe de idelige Hcrjetog, hvormed Nordmcrn
dene hjemssgte dem.
28. Haralds Fcjde med Haakon Jarl og Gaulerne. Oplcrndingcrne tugtcS.
Da Freden var sluttes, og Harald saaledes ikke la-ngrr harde noget
Angreb at brfrygte fra Danmark, vendte han tilbage til Viken, sandsynlig
viis, som ellers, til Oslo hvor han tilbragte Neslen of Sommeren, be
skjeftiget med Plamr til at tugle Aestgautrrne og Oplcrndingerne. Imid
lertid sendte han paany Bud til Oplandrne efter sine Skatter, men fik det
samme Svar som for, med det Tilla-g,at Venderne intet vilde gjsre derved, fsr
end Haakon Jarl kom til dem. Paa sin Side sogte KongSteenkil, der. som
det heder, elskede Vestgauterne fremfor alle andre Mcrnd i sit Nigr, at sikre
sig Bistand af Kong Sven. Denne undslog sig. fordi han ej vilde bryde
den nys sluttede Fred, men bad ham at holde sig til Haakon Ivarsssn
selv, og indscrtte ham til Jarl i Vestergautland, saa vilde han nok kunne for
svare dette Landskab. Haakon, sagde Sven, er cergjerrig, og vil synes meget godt
’) Harald Haardraades Saga Cap. 88, Snorre Cap. 73. Det er ovenfor
ncrvnt, at Morkinstinna og Fagrffinna hmfsre denne Fredsflutning til bet
3die Aar efter Nisaa-Slaget, eller 1065. Dertil seer man, gt Sagastriveren
ncermest har ladet sig bevoege ved et Vers af Thjodolf, hvor der staar at
Fredi’n stuttedes i det 3die Aar". Men hvorledes dette stal forstaaes, viser
Snorre Cap. 76, hvor Verset anfercs som Vidnesbyrd for, at der hengik
to Vintre mellem Nisaa-Slaget og Freden. Aaret 1062 regnes saaledes
selv som det forste, 1063 som det andet, og 1064 som det tredie.
’) Dette bestyrkes deels deraf, at han synes at have vceret i Ncrrheden af Op-
landene, til hvilke han sendte Skatkrcrvere, deels deraf at Hrokkinstinna,
Hryggjarstykke og Snorre lade ham siden drage til Kongehelle", hvoraf
det sees, at i det mindste disse antog at han ej opholdt sig i den. sydlige
Dccl af Viken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
