Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
791
1 180—1230. Begivenheder paa Island.
Tid kommer, da alt andet regnes for Tant, undtagen hvad der er gjort
til Guds Tjeneste >)."
Hvor sandfærdige de Beskyldninger vare, som Grkebistopperne havde
fremfort, og hvor langt deres Skildringer af Saglighedens Tilstand
paa Oen var fra at indeholde Overdrivelser, vil noksom sees af fol
gende korte Oversigt over de fornemste og folgrrigeste Begivenheder siden Kam
pen paa Scrlingdalsheden 1171. Uagtet Hvamm-Sturla ved denne saa
vel som det paafslgende Forlig 4172 havde faaet Overhaand over sin
Medbejler Ginar Thorgilssvn, ophorte dog endnu ikke Striden mellem dem
og efterhaanden bleve ogsaa andre Hevdingrr dragne ind deri, eller der
udspandt sig nye Tvistemaal, alt efter som Sturlas Magt, og i Forhold
dertil hans Overmod, tiltog. Den ncrste Tvist, som Sturla havde, og
hvori Einar Thorgilsson ogsaa decltog, opstod deraf, at en af Sturlas Thing
mcrnd, der vilde hente en Frille tilbage, som var bleven ked af ham og havde
taget sin Tilflugt til en anden Mand, drcrbte denne, og siden tyede til
Sturla om Hjelp, hvilken Sturla syntes han ej vel kunde negte ham,
stjsnt han selv fandt hans Handling strafvcrrdig. Den drcrbte havde
vceret Thingmand under den gamle anseede Thorleif Beiskalde i Hitaar
dal, den samme, i hvis Huus Biskop Magnus for mange Aar tilbage
(1148) var omkommen ved den ulykkelige Ildebrand -), og som siden
havde raadet til Eftergivenhed, da det ncrr var kommet til aabenbar Kamp
mellem Einar og Sturla ved Hvamm men som nu ansaa sig forpligtet
til at sagsoge Drabsmanden. Denne blev ogsaa dsmt sredlos, men Sturla
skaffede ham ud af Landet Ved Hjelp af en paalidelig Mand, ved Navn
Ufeig, og herover blev Thorleif, som rimeligt var, meget forncrrmet.
Han forbandt sig med flere, hvoriblandt Einar Thorgilsssn, drog til
Hvamm med 360 Mand, og stevnede Ufeig at stande til Rette. Sturla,
der ej havde saa mange Folk hos sig. kunde ikke hindre det, men gav sin
Harme Luft ved at spotte Thorleif, fordi han altid havde saa store Planer
fore, „skjent de rigtignok nu vare intet i Sammenligning med det Stykke
Arbejde, da han brcendte Biskop Magnus inde, og selv blev slcebt gra
dende ud af Ilden". „Ingen", svarede Thorleif, „kunde ssrge mere over
denne Ulykke end jeg, og det er just ikke saa vist, at den er renere, som
ikke tager sig ncrr af saadant; men det lader nok til at du har glemt,
at du vilde vcrre bleven drcrbt ved din Gaard ligesom en Melrakke i sin
Hule, dersom ikke jeg havde hindret det." Paa Thingrt, hvor Thorleif
fremmede Sagen med Iver, blev der mcrglet Forlig, saaledes at begge
’) Finn Jonssons islandske Kirkehistorie, I, S. 249—251.
«) Se ovenfor 11. S. 860.
3) Sammesteds S. 96(1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
