Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
837
1180-1230. Begivenheder paa Island. Biskop Magnus.
Thorvald Gissurssvn havde faaet mcrglet Forlig. Men Snorre var util
freds med dette, tog siden Anledning af en Arve-Sag til at paafore
Magnus Sogsmaal, fik ham domt fredlos, og indfandt sig paa det fsl
gende Althing med 840 bevcebnede Mcrnd, foruden sine Brsdre og deres
Skarer. Da saa det meget farligt ud, og hele Thinget befandt sig i hef
tig Gjcering, da Forlig endelig gjenoprettedes ved Magnus Gissurs
sM, der nys fornd var kommen tilbage fra Norge, efter at vccre bleven
indviet af Erkebiskop Guthorm til Biskop i Teits Sted. Magnus
havde, som det allerede ovenfor er ncrvnt, siden Biskop Paals Dod fore
staaet Vistopsstolens Bestyrelse i Forening med sin Broder Gissur og
han var saaledes paa en Maade selvskreven til at vcrlgcs. Selv hoj
byrdig og noje forbunden med Oens bedste Familier, ligesom Viskop
Paal, fulgte han saa ganske dennes Erempel, idet han saa vidt muligt
holdt sig udenfor alle Partierne, og anvendte al den store baade verdslige
og gejstlige Indflydelse, han besad, til at bilcegge Tvistigheder og over
holde Fred og Enighed i Landet. Derved ssrgede han langt anderledes,
saavel for Landets Vel, som for Kirkens og sin egen Herder, end om han
havde efterlignet den fremfufende, forfængelige Gudmund og havde sat Alt
paa Spidsen for at drive utidige og uforberedte Reformer igjcnnem. Han
var tillige alt for meget Aristokrat og hcevet over Hobens Gunst, til at
han skulde kunne finde Behag i en saadan Virksomhed og ftadanne Omgi
velser, som dem, hvorpaa Gudmund satte Priis. Men han var ogsaa den
sidste Viskop, Island havde af dette Slags. Det var ikke uden Betyd
ning, at han tillige var den sidste islandske Viskop, der havde indgaaet
Egteskab Gudmund strcrbte alt for ivrigt efter Hellighed, og var for
nidkjcer i at opretholde alle Pavebud, til at kunne tillade sig noget i hans
Ojne saa vanhelligt og stridende mod den gejstlige Lov som at gifte sig. Men
vist er det, at om han havde vieret gift, da havde han aldrig kunnet
begaa saa mange Misgreb som dem, hvilke han nu i sin eenslige, fra alle
borgerlige Forhold adskilte Stilling saa hyppigt tillod sig Gudmunds
’) Af disse vare 80 Nordmand.
2) Sturlungasaga, IV. 21. „Dette Forlig", tilfsjer Sagaen, „var Snorre til
storHceder, og fra den Tid af vorede ret hans Anseelse i Landet." Man. kan
derfor paa en vis Maade ansee denne Begivenhed som Vendepunktet, efter
hvilket Oddeverjernes Magt var t Dalen, Snorres i Tiltagen. Den gamle
Scemund anede ogsaa noget saadant, idet han paa Thinget 1215, da han
fsrste Gang havde staaet Magnus Gudmundsssn bi, sagde med kjendelig
Harme: „disse Brsdre (Snorre o. s. v,) drage sig saa frem, at neppe no
gen kan maale sig med dem".
3) Hans Hustru hed Halldora Hjaltedatter, Sturlungasaga 111. 5.
Ved at Icese Biskop Paals Saga, vil man erfare, hvad hans vcerdige Hustru
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
