- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
515

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

4265—1274. Lovreformen i Norge. Fattiges Flytning. 515
Gulathingslagen, ble» nu Gjenstand for mere bestemte Lovbud Det
paalagdes nu Bsnderne udtrytteligt, at flytte, som det heed, alle de
Fattige, som hverken selv kunde sode sig eller hvis Frcender ej kunde
erncrre dem. Flytningen skulde stee ester samme Regel som Vud
byrd, nemlig til den samme Gaard, hvortil man var pligtig at bcere
Vudstikken. Den Fattige skulde nyde Nattely paa den Gaard, hvor
han om Aftenen befandt sig, og Bonden maatte isse lade ham
bringe videre ester Solens Nedgang eller fsr dens Opgang. De
Fattige skulde nyde fri Overscrtning over- alle Sund paa Bygdens
Bekostning. Blev en Fattig dsdssyg under sit Ophold paa en Gaard,
skulde Bsnderne Mre forpligtet til at lade hente Prest til ham -).
Man seer tydeligt, om det end isse udtrytteligt udhcrves, at man her tun
havde de i enhver Bygd hjemmehsrende Fattige for Oje, og om man end
kun tcenkte sig dem som omvankende Betlere, uden at der findes nogen
bestemt Forskrift om de skulde bespises, saa synes dog dette ligeftem at
folge af Forholdene; der udtales dog umiskjendeligt en Bygden i Al
mindelighed paahvilende Forpligtelse til ej at lade de Fattige vansmcrgte
as Hunger eller Anstrengelse; og man kan neppe tvivle paa, at det hele
Flytnings- og Forssrgelsesvcesen ncrrmere bestemtes og ordnedes paa
Bygdemsder De her bersrte Vestemmelser danne saaledes aabenbart
Grundlaget for det senere Lcrgds- og Indlcrgs-Vcesen. Forsvrigt be
tragtede Lovgivningen Betleri fremdeles med megen Ugunst. Frosta
thingslovens Bestemmelse, at den arbejdsfsre Mand, der gik med Bet
lerstav fm Huus til Huus og modtog Almisse, ingen Net skulde have
paa sig (d. e. ej kunne fordre Bod for Legemsforncrrmelser), optoges i
den nye Lov.
Med Hensyn til Kjsb og Salg bibeholdtes i det Vesentlige de
celdre Vestemmelser, saa vel som Forbudet mod at übemidlede Mcend
drog i Kjsbferd om Sommeren, nåar arbejdsfsre Karle tiltnrngtcs paa
Landet 3). Et stort Gode var det vistnok, at Maal og Vegr, der
hidtil havde vcrret forskjellige i de forskjellige Dele af Landet, nu blev
eens over det hele Rige. Her Mberaabes en socrlig Vedtagelse sand
synligviis paa det samme Mode i 1271, hvorom ovenfor er talt. Skip
pundet skulde udgjsre 20 Linspund eller 24 Vetter, hver Vett 29 Mk.
’) I Vestemmelsen om Audn l Indl. til Frostathingsl. Cap. 17 staar der ud
trytteligt, at den som baade faar og flåar stal bestride Budbyrd og Fattiges
Flytning. Altsaa seer man at Forpligttlsen til Fattiges Flytning nok var
der, men den var dog itte udtrytteligt foresireven.
Nyere Landslov VII. 57.
2) Sammesteds VIII. 23.
4)’ „Nu er det saaledes vedtaget," heder det i Landsl. VIII. 29.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0529.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free