Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
586 Magnus Haakonsftn.
sig Tiende-Rrgulativet. „Gud takke edel, Vikverjer, siger han, saavel
som Oplamdingerne, for den Hast, Fsjelighed og Godvilje I have viist
os baade nu sidst vi have v<rret hos eder og for, som vi ogsaa hanbe
at det fremdeles vil vedblive, og hvad der vil bevirge os til oftere at
bessge eder"; han erindrer dem om det nys i Tunsberg fluttede Forlig
som han haaber stal blive baade Lwrde og Lcrge til Gavn og Greide,
og siger at han har samtykket i at der stal ydes Tiende af alt hvad Lo
ven byder, og hans Faders saavel som hans eget Brev omhandler’), hvor
imod Bistoppen havde lovet, at, nåar hine Tiender godvilligt crlagdes,
stulde alle Hovedtiender og alle andre ulovlige Tiender vcrre afstaffede;
han raader dem til at lytte til denne Formaning, „for at det kunde blive
Gud. til Wre, dem selv til Gavn og til swrre Vnighed mellem Lcerde
og Lcrge". Det hjalp dog itte, som man srer, i det mindste for The
lemarkens Vedkommende I Forbindelse med denne Sag staar, som
man af INdholdet feer, et Brev fra Kong Magnus tll Indbyggeyie i
Hamars Bistopsdsmme, der er strevet i en temmelig alvorlig Tone, saa
som der tales om de hyppige Klager, der havde vcrret forte over den
Ulydighed mod Gud og Kirken, der herstede mere her end i de fleste an.
dre Bistopsdommer i Landet, for det fsrste mrd Hensyn til Tiende,
idet nogle itte ville yde Tiende af sin Tråd, „Greftes<rd", og andet mere,
hvilket Kongen siger itte at ville tagle lcrngere og derfor befaler sine
l) Her kan der fun sigtes til de ovenfor (S. 119, 491) omhandlede Breve om
Tiende, Olafssiot og Hallvardsstot, hvor Tienoen tun < Almindelighed omta
les uden ncrrmere at specificeres.
’) Brev af 22de iN. gl, Love li. 483. Det er henvendt til
Hr. Erling Alfssen, Thore Blffopssen, Hr. Audun Hugleiksson, Lagmcendene,
Svsfelmcrndene og de haandgangne Mcend, alle Vorgarthingsma-nd og alle
andre. Dette viser, at hine tre navngivue Herrer maa have indtciget en
hejere Stilling end de sedvanlige Sysselmcend, som det ovenfor er paapcget.
Det var, som man feer, blevet en staaende Form, at almiudelige Breve til
et enkelt Landstad eller til en enkelt Stand henvendtes forst til den eller de
Personer i samme Landsiab eller Stand under Navn, saaledes ogsaa det
Brev, der sirar herefter omtales, til Erkebiskop Jon. Men nu havde Erling,
Thore og Audun, som det er viist, deres Forleninger kun i Viken eller i Borgar
thingslagen, isse i Eidsivathingslagen, ligeledes ncevnes der lun „Borgarthings
mcrnd" udtrykkellgt som de Thiugmcend, til hvilke Brevet er henvendt. Der
for maa det her ncrrmest vcere Vikverjerne, eller Veboerne af de Distrlcter i
Borgarthlngslagen, nemlig Skidusyssel, der endnu ilke havde underkastet sig
be nye Tiendebestemmelser, for hvilke Brevet er bestemt. Vel siger Kongen
senere: „Gud tasse eder, Vikverjer og Oplcendinger" o. s. v., men her er aa«
benbart tun „Oplcrndinger" tåget med, fordi de scedvanligt plejede at ncrvnes
sammen med Vikverjerne, og fordi Kongen under sit sidste lange Ophold paa
østlandet ogsaa havde vceret paa Oplandene. Hvor han taler om deres og
Vikverjernes Lydlghed, sigter han visselig til den Beredvillighed, yvormed
Lovbogen antoges.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
