Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
85 Fiskerjænten
fæst, og derfra kom hun tilbake til ham, den strænge,
med kvinnens og kristendommens forenede blidhed, og
da var det jo ham umuligt at sige noget som ikke fallt
godt. Han måtte jo ælske henne over alt på jorden,
men desto mere sorgfull blev han, desto stærkere blødte
det i ham, at han ikke kunde hjælpe henne i hennes
saligheds sak. Med morens stille ret tok hun også
barnet bort fra hans religiøse undervisning; barnets sange,
barnets spørsmål var ham snart en ny og dyp kilde til
smærte, — og når han nu på prækestolen kunde være
hisset til hårdhed av sin voldsomme sinnsbevægelse,
mottok hustruen ham, idet de gik hjæm sammen, blot
med ænnu større mildhed; øjnene talte, men munnen
ikke med et ord. Og datteren hang sig ved hans hånd
og så på ham med øjne som var morens.
Om alt blev talt i dette hus, kun ikke om det som
var roten i alle deres tanker. Men en så rystende
spæn-ning kunde i længden ikke holdes ut. Hun smilte vel
ænnu, men alene fordi hun ikke våget at gråte. Da den
tid nærmet sig, at datteren skulde forberedes til
konfirmation, og han altså med sit embeds ret kunde dra
henne likeså stille over i sin undervisning, som moren
hittil hadde holdt henne i sin, da steg spænningen til
det ytterste, og efter den prækensøndag hvorpå
integ-ning av konfirmander var tillyst, blev moren syk,
omtrent som man ellers blir træt. Hun sa smilende, at
nu kunde hun ikke gå mere, og nogen dager senere,
like smilende, at nu kunde hun heller ikke sitte. Hun
vilde altid ha datteren hos sig, skjønt hun ikke kunde
tale med henne; ti hun kunde jo se henne. Og datteren
visste hvad hun helst vilde; hun læste for henne av
livets bok og sang for henne hennes barndoms salmer,
de nye, liflige fra hennes trossamfund. Provsten fattet
længe ikke hvad her forberedte sig; men d a han fattet
det, tapte han alle tråder, han kunde kun samle sig i ett,
at få høre henne sige noget til ham, blot nogen ord,
men det var hun nu ikke istand til; hun kunde ikke
længer tale. Han stod foran sengens fot og så og bad;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
