Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
Fiskerjænten
moren hadde ikke nævnt et ord derom. Nu kunde
imidlertid Petra skjønne, hvem det var som skrev brevene
for moren, hvorom hun ofte, men altid forgjæves hadde
spurt henne; ti på hvært brev stod stadig til slut: »og en
hilsen fra den som skriver brevet.« Sjømannen hadde
i ærend at spørge hvor længe hun skulde bli i
præstegården, og hvad hun videre vilde foreta sig. Petra
svarte på det første, at det visste hun ikke, og på det
annet, at han skulde sige moren: der var bare’ ett i
vær-den hun vilde, og fik hun ikke det, blev hun ulykkelig
sin levetid; men for det første kunde hun ikke sige hvad
det var.
Mens Petra gik og talte med sjømannen, sat provsten
og Signe tilbake i dagligstuen og talte om henne, i hvem
de begge var inderlig glade. Da kom rådsdrengen in,
og efter at ha gjort rede for dagen, spurte han, om der
var nogen av dem som visste av, at den fremmede
jomfru om natten gik ned fra sit kammers og op igjæn
efter en taugstige. Han måtte gjænta det tre ganger,
før nogen av dem forstod hvad han mente; ti han kunde
likeså gjærne ha mældt at hun gik op og ned i månens
stråler. Der var mørkt i stuen, og nu blev det aldeles
stillt; ikke engang provstens pipe hørtes. Ændelig
måtte han spørge, og med en viss dump klang i
stemmen: »Hvem har set det?« — »Det har jeg set. Jeg
var oppe og gav hæstene; klokken kunde være omkring
ett.« — »Hun gik ned ad en taugstige?« — »Og op
igjæn.« — Atter lang stillhed. Petra hadde værelse
ovenpå, i det hjørne som vændte ut mot inkjørselen;
hun var ene deroppe, ingen hadde værelse på den side
uten hun. Her kunde altså ikke være nogen
misforståelse. »Det har vel været i søvne,« sa gutten og vilde
dra sig tilbake. — »Men taugstigen kan hun dog ikke
ha laget i søvne,« sa provsten. — »Nej, det var hvad
også jeg syntes; derfor tænkte jeg1 det var rigtigst at
sige det tii han far; jeg har ikke sagt det til nogen
ånnen.« — »Er det flere æn dig som har set det?« — »Nej,
men om han far tviler, kan vel taugstigen være vidne:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
