Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dele, siger han, er lige langt fra den sande Ydmyghed,
som sætter al sin Lid til Gud, trofast strider til det Maal,
og kun vil være noget ved ham og i ham. Dette udvikler
han nu langt smukkere end jeg for Øieblikket kan huske
det, men der har altid forekommet mig at være en stor
Sandhed deri. Det er vist langt fra altid Beskedenhed,
men der blander sig vist tidt en Del Forfængelighed i de
Følelser, der bringe os til at føle os saa ringe overfor
andre, ligesaa meget maaskee som i dem, der bringer os
til at oversee andre. Men jeg veed i Grunden ikke,
hvorfor jeg siger dig alt dette, som du dog veed og kan
forklare langt bedre end jeg. Du maa da endelig ikke troe,
jeg vil belære dig eller bebreide dig noget, men det er
Ting, jeg tidt har sagt mig selv, og ved at læse dit Brev,
kom de igjen frem for mig. Du veed jo forresten nok, at
jeg slet ikke vil tillade dig at rive ned paa en vis Person
ved Navn Johannes. For ham holder jeg af, og der er
ingen, der bedre end jeg veed, hvor elskværdig og for-
træffelig han er, og han staaer slet ikke tilbage for nogen
af de andre. Du kan saa sige om dem, hvad du vil,
fordi de er ældre og maaskee lidt mere lærde, det er
og-saa alt. Vil du nu bare see, du er artig, ellers skal jeg
nok correxe dig, naar jeg faaer fat paa dig, kan du troe,
din lille uartige Dreng! - Men du er dog deilig alligevel,
og jeg holder uhyre meget af dig.
Det er ellers forunderligt nok, at den Beskrivelse, du
gjor over din Ensomhed midt i Byens Støi, netop svarer
til de Tanker, der beskjæftigede mig, da jeg iaftes sad paa
Bænken udenfor Gaarden paa den Tid i Tusmørket, som
jeg holder saameget af, da der endnu er et Skjær af
Aftenrøden i Luften, og Stjernerne begynde at komme
frem. Jeg saae ud over Kjøbenhavn og tænkte paa, hvor
du nu var. Det syntes mig saa underligt, at du sad alene
derinde, og jeg ikke var hos dig. Det maa dog have
været en egen sympathetisk Følelse, der har sagt mig det
i det Øieblik. Troer du ikke det? — —«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
