Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
var allerede gifte, den yngste, der ogsaa var noget ældre
end jeg, var hjemme, og gav Huset Giands med sin
glimrende Conversation og ligesaa glimrende
Fortepianospil. Hun var ikke smuk, men meget behagelig i Omgang,
og er ikke bleven gift. Jeg havde alle meget kjær,
særdeles den brave Moder, der saa venligt tog sig af mig.
Der var ikke Spor af fornem Fjernhed, vi omgikkes
med al den Frimodighed, som godt Venskab, der er tryg
til alle Sider, medfører, og da aandfulde Damers Selskab
altid har behaget mig meget, kunde de Timer, jeg tilbragte
i deres Stue, kun været til Glæde, men de var det ikke
altid. Mine Lidenskaber gjorde mig ufornuftig, og om jeg
end gjorde mig Umage for at bevare et net Væsen, heller
ikke just veed, nogensinde at have ført mig upassende op,
var min Stemning dog for min egen Fornemmelse jevnlig
ikke til at raade med. Selv saa god Omgang var mig en
Lænke, jeg sad mest som paa Naale af Længsel efter
to Ting, enten at komme vel nedad Trappen forat
kaste mig over Bog og Pen, eller at fare hen til min
Elskede.
Min Bog var det gamle Testamente, og min Pen den
Pensel, hvormed jeg malede den til Døden viede Jeftas
Datter. Aldrig har vel nogen stridt med et mere
smerteligt Æmne, og min Opgave var fuldkommen ubarmhjærtig
at drive Fortvivlelsen til den yderste Hjælpeløshed —
Himlen lukt, og paa Jorden en Offerkniv. Var det da
dette, der gjorde min Stemning saa trykket? Mindst af
alt. Det tragiske har som Livets Høihed altid gjort et
opløftende Indtryk paa mig, og Opløftelse, selv om det er
Korsdød, der løftes til, havde jeg i mit Livs Korsgang
vænnet mig til at føle som noget festligt. At falde ud af
den løftede Stemning, var min eneste Plage, og Hverdagens
Trivialitet min egentlige Fjende.
Saa kræsen var jeg, at ikke engang det
kjedsomme-lige Slid med min tungnemme Elev var mig det sværeste;
det kunde jeg komme igjennem som jævnt Arbeide, man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
