Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - For Dødens Domstol - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
skelig Stemme, men til Sjælens Rø’st, til Gangen i
de nye Tanker, som opstode hos ham.
„Hvad er det, Du vil?" var det første
Spørgsmaal, der stillede sig klart og bestemt for ham og
lod sig udtrykke med Ord.
„Hvad er det. Du vil? Hvad er det, Du vil?"
gjentog han for sig selv. — „Hvad det er? Slippe
for at lide. Leve," svarede han.
„Leve? Hvorledes leve?" spurgte Sjælens Røst.
„Leve, som jeg før har levet — føre et frit og
behageligt Liv." — „Føre et frit og behageligt Liv
som før?" spurgte Røsten. Og Ivan Ilitseh
begyndte nu i Erindringen at gjenkalde sig de
skjønneste Øjeblikke i det behagelige Liv, som han tidligere
havde ført. Men det traf sig saa besynderligt, at alle
disse et behageligt Livs skjønneste Øjeblikke, nu
toge sig helt anderledes ud end før, og de eneste
der i denne Henseende gjorde en Undtagelse, vare
de, der stode i Forbindelse med Erindringerne fra
Barndommen. Dér, i Barndommen, havde der
virkelig været noget i Sandhed behageligt, noget, der
nok kunde give Livet Værd, hvis det skulde vende
tilbage. Men den, der havde oplevet dette,
eksisterede allerede ikke mere; det var som om selve
Erindringen kunde have gjældt en helt anden.
Saa snart han blot i sine Betragtninger naaede
hen til Begyndelsen af det, der som sit endelige
Resultat, havde havt den nærværende Ivan Ilitseh
til Følge, begyndte ogsaa alle de Glæder, som i
den Tid havde udgjort hans Lykke, at visne for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
