Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C - case ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
case 54 causalité
case [kA-z] f. 1. (neger)hytte; patron de la
husfar. 2. rum (f. eks. i skuff); bås (i kveg
vogn); plakatrum, rubrikk; felt (i spill).
case|eux [kaze-] a. ostaktig. -ine f. ostestoff.
casemat|e [kAzmat] f. 1. kasematt. 2. (under
jordisk) fengsel, -er v. kasemattere.
caser [kAze] v. 1. ordne (i rum, på hylle);
fg. qc. (dans sa tete) slå n. fast. 2. skaffe en
arbeid, stilling. 3. se finne en plass, stilling.
casern|e [kazærn] f. kaserne, -ement [-omÅ]
m. kasernering. -er v. 1. kasernere. 2. ligge i
kaserne.
casier [kAzje] m. skap, hylle, reol med rum;
teme (til fiske); judiciaire strafferegister.
casilleux [kazijø] a. skjør (om glass).
casimir [kazimi-r] m. kasimir(tøi).
casino [kazino] m. forlystelsessted, klubb.
casqu|e [kask] m. 1. hjelm; å pointe pikkel
hue; å méche (natt)lue (m. dusk); s’en donner
dans le få noget i toppen. 2. $ hjelm (i visse
blomster); £ benkam, hornutvekst. -er v.
betale, spytte i bøssen. -ette f. kaskjett, lue;
étre ha litt i toppen.
cassjant [kAs-] a. skjør; fg. skarp, bydende,
skjærende, -ation f. jur. kassasjon; forkastelse,
underkjennelse (av dom).
casse» (kas] f. 1. å rot stekepanne. 2.
støpeskje; gullrensingskar; grop (t. smeltet
metall).
casse2 [kas] f. f kassia.
casse3 [kA-s] f. 1. ituslåing. 2. det som er
slått itu. 3. bruddflate.
cass|e4 [kA-s] f. typ. skriftkasse. -eau m. 1.
reserveskriftkasse. 2. futteral t. kniplepinne.
casse|-cou [kAs-] m. 1. sted; hønsestige.
2. vågsom, halsbrekkende (rytter), vågehals.
-ment m. sundbryting; de tete tretthet i
hodet. motte m. harv, tromle. -museau
m. 1. en på snuten. 2. (slags) hardt bakverk.
-noisette m. nøtteknekker; figure en
n.-fjes. noix m. 1. nøtteknekker. 2. nøtte
skrike. pierre m. 1. f. sildre. 2. pukkhammer;
pukkmaskin.
casser [kAse] v. 1. knekke, brekke, slå itu,
bryte i stykker; —• la tete (å q.) skyte for
pannen; gjøre fortumlet; gå til hodet; cela
me -e bras et jambes jeg er som himmel
fallen; les vitres slå ut ruter, ikke ta nogen
hensyn; une (la) crofite ta sig en bete (brød);
se pipe (1). 2. svekke, utmatte: q., la voix.
3. jur. kassere, underkjenne, erklære for ugyldig.
4. kassere, avsette. 5. gå itu, knekke, springe
i stykker. 6. se slå sig fordervet; gå itu;
bli avfeldig, svak; se le bras, le cou brekke
armen, halsen; se la tete skyte sig en kule
for pannen; (fg.) bry hodet, forta sig.
casserol|e [kasrol] f. 1. kasserolle. 2. klumpet
ur, «nepe«. 3. politispion, -ée f. kasserollefull.
casse|-sucre m. sukkersaks. -tete m. 1. strids
kølle; stokk m. blyklump, totschlåger; politi
kølle. 2. hodebry; chinois sammenlegnings
spill. 3. trettende støi. 4. sterk drikk.
cassetin [kAstæ] m. 1. typ. rum i skriftkasse.
2. beholder t. smeltet metall, cassette [kasæt] f.
1. skrin. 2. (fyrstes) privatkasse, skatoll.
cass|eur, -euse [kAs-] s. & a. en som slår
i stykker; de pierres stenhugger; d’assi
ettes spetakkelmaker.
cassier [kasje] m. f 1. kassiatre. 2. skap til
skriftkasser.
cassine [kasin] f. 1. X blokkhus. 2. hytte
(på landet). 3. rønne, hull.
cassis [kasis] m. solbær; s.-saft (rom).
cassis [kasi] grøft, renne tvers over en vei.
cassole [kasol] f. limpotte.
cassolette [kasolæt] f. røkelsekar; luktedåse;
fg. vellukt.
cass|on [kas-] m. 1. kakao-, sukkerklump.
2. glass-, flaskeskår. -onade [-ona(-)d] f. pudder
sukker.
cassure [kAsy-r] f. brudd, knekk, revne.
castagnette [kastaNæt] f. 1. kastanjett;
jouerfdes -s slå k. 2. sl. tøi.
caste [kast] f. kaste; (avsondret) stand,
klasse.
castel [kastæl] m. borg.
castillan [kastijÅ] a. kastiliansk; C- s. kastili
aner.
castor [kasto-r] m. 1. bever. 2. beverskinn,
-hår; kastor. 3. (bever)hatt. -éum [-eom] m.
bevergjel.
castr|at [kastr-] m. kastrat, gjelding, -ation f.
kastrering.
casu|alité [kazu-] f. tilfeldighet. -el I. a. til
feldig. 11. m. biinntekt, sportel, -iste m. teol.
kasuist. -istique f. kasuistikk.
cataclysme [kataklism] m. syndflod; fg. om
veltning.
catacombe [katakab] f. katakombe.
catafalque [katafalk] m. katafalk.
catalan [katalÅ] a. katalonisk; C- s. katalo
nier.
catalepjsie [katalæp]si] f. stivkrampe, katalepsi.
-tique a. kataleptisk (pers.).
catalogu|e [katalo(-)g] m. katalog, fortegnelse;
faire le de (fg.) opregne. -er v. katalogisere.
cataplasme [kataplasm] m. grøtomslag; salve
(til trær).
catapulte [katapylt] f. blide, kastemaskin.
cataracte [katarakt] f. 1. (stort) vannfall,
foss; låcher les -s (fg.) gi sin vrede fritt løp;
les -s du ciel himmelens sluser. 2. vannets fall
(und. en bro). 3. f grå stær; noire, verte
sort, grønn s.
catarrhal [kataral], pl. -aux, a. katarralsk,
forkjølelses-. catarrh|e [kata-r] m. katarr, for
kjølelse. -eux a. angrepet av k.; katarralsk.
catastrophe [katastrof] f. katastrofe; omvelt
ning; (stor) ulykke.
caté|chése [kate|J"æ-z] f. religionsundervisning,
forklaring, -chiser [-/ize] v. katekisere, under
vise i katekisme, -chlsme [-Jism] m. 1. reli
gionsundervisning; aller au gå for presten;
faire le undervise i religion, katekisme. 2.
katekisme, barnelærdom; fg. (ogs.) trosbekjen
nelse. 3. formaning, preken. -chiste [-.fist] m.
kateket, religionslærer. -chuméne [-kymæ-n] s.
konfirmant(inne).
catégor|ie [kategor-] f. 1. kategori, forstands
form. 2. klasse, slags, -ique a. 1. (filos.) katego
risk. 2. bestemt, avgjørende.
cathar|tique [katar-] a. & m. avførende
(middel).
cathédrale [katedral] f. & a. (église) dom
kirke.
cathol|icisme [katol|isism] m. katolisisme,
-icité [-isite] f. 1. katolsk rettroenhet. 2. k.
kristenhet. -ique I. a. 1. katolsk. 2. universell,
almindelig. 3. F korrekt, tillatelig. 11. s. katolikk
å gros grains frittenkende k.; upålitelig
pers. -iquement [-ikmÅ] av. på katolsk vis, som
(god) katolikk.
cati [kati] m. glans (p. tøier), appretur.
catilinaire [katilinæ-r] I. a. katilinarisk. 11. f.
tale, voldsomt utfall (mot en).
catill|ac [katij|ak], -ard m. vinterpære.
catin [katæ] f. tøite.
catimini [katimini] en (av.) i all hemmelig
het.
cat|ir [kat-] v. gi (tøi) glans, appretere.
-issage m. glanspressing. -isseur m. glanspres
ser, appretør.
caucasien [kokAsjæ] a. kaukasisk; C- s.
kaukasier.
cauchemar [ko/ma-r] m. mareritt; redsel(sbil
lede); ond drøm.
cauchois [ko/wa] a.; C- s. (pers.) fra Caux.
caudjal [kod-], pl. -aux, a. hale-, -ataire m.
slepbærer; fg. smigrer, tilbeder.
cauris [kori] m. konkylie, som brukes som
mynt.
causjal [koz-] a. årsaks-, kausal, -alité f. kau-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
