Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7
Hr Rydberg, om der deri ti n ries et eneste exempel på, at en
fjerde-del af det tilstedevärende rigsråd har besluttct om en Tigtig sag, uden
at anföre, hvorledes de har varet bemyndigede dertil. Dette bliver
da mit femte og sidste spörgsmål"’/).
Man kunde endnu spörge, om det af Kalmarbrevets ord fremgår,
at der overhovedet var god anledning til at alfatte et brev i denne
form. Fra synspunktet »vidnesbyrd» svares hertil: Når hvert enkelt
rige efter aftulen skulde udfärdige sine stadfàstelsebreve om den i
Kalmar dagtingede förbindelse, måtte de have et avtoriseret grundlag
derför, og således bliver det ganske nödvendigt, at der måtte affattes
et vidnesbyrd om aftalen. Fra synpunktet »beslutning» måtte svaret
vel lyde (jfr Rydberg s. 324): Kalmarbrevet var nödvendigt som den
fälles hovedakt i modsåtning til de särskilte ratifikationer fra hvert
rige. Hvor meget jeg end har at invende mod dette sidste, skal jeg
dog ikke sige et ord derom, for ikke at komme ind på noget punkt,
hvor sandsynlighedsgraden ikke er särdeles stor.
De fem spörgsmål til Hr Rydberg, sotn jeg har motiveret i det
foregående, er altså fölgende:
1. Er det ikke rigtigt, at man kan og bör fortolke
Kalmar-brevets mening, uden noget hensyn til brevets skäbne efter dets
af-fattelse?
2. Er det ikke så, at der kun er en sätniug i brevet, der
tvder på, at det er affattet som en beslutning, og er det ikke sikkert,
at denne sätning også kan forenes med tydningen af brevet som et
vidnesbyrd?
3. Er det ikke ukorrekt at kalde de 17 mänd i brevet for »de
förnämste» af de tilstedcvärende råder?
4. Er det ikke utvivlsornt, at brevet ikke med et eneste ord
motiverer, at de 17 råder har väret berettigede til at beslutte på de
övriges vegne?
5. Er det ikke utänkeligt og exempellöst, at en sådan
motivering er udeladt i koncepten til en vigtig statsakt? —
Af disse fem spörgsmål er det förste rent indledende; de fire
andre drejer sig om Kalmarbrevets mening og er rettede itnod den
llydbergske tydning deraf som en beslutning (eller korrektere:
koncept til en beslutning). Dog er de af höjst ulige vägt. Hvis Hr
Rydberg besvarer det andet spörgsmål med ja, fölger heraf ikke, at
tydningen »beslutning» er umnlig, men kun, at tydningen »vidnesbyrd»
også er mulig. Det tredje spörgsmål drejer sig om et punkt, som
Hr Rydberg synes at lägge vägt pä, inedens jeg ikke fatter, at det
har betydning. Hovedpunktet er deri mod det fjerde og femte
apörgsmål; Hvis Hr. Rydberg her ikke kan svare nej, er den sikre
fölge, at tydningen af brevet som beslutning er umulig.
Ilisse fem spörgsmål opfordrer jeg herved Hr Kancelliråd
Rydberg til at besvare. Spörgsmålene er simple, klare og bcstcmte, og
da de kun drejer sig om fortolkning i snävreste forstand af et brev,
som Hr Rydberg har udgivet to gauge og hvorom han harskrevetto
afhandlingen kan besvarelscn ikke kostc hain nogen tnöje eller volde hain
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
