Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
og Fiolin, noget, hun holdt saa meget af, at hun
tidligere, da hun dyrkede Musik, ofte engagerede
en Fiolinist fra et af Orkestrene i dette Øjemed.
Hendes Ansigt røbede tydelig nok den Glæde,
hun følte; men idet vore Øjne tilfældig mødtes, og
hun saa’, hvad der foregik inden i mig, antog
hendes Ansigt straks et helt andet Udtryk, og der
begyndte nu dette Spil med stadig at føre
hinranden bag Lyset, hvori min Hustru og j<pg havde
opnaaet en saa stor Færdighed. Jeg stod dér
med en saa smilende Mine, som om det hele
biot kunde være mig yderst behageligt. Han,
der lige fra det første Øjeblik ikke havde gjort
andet end at betragte min Hustru paa den Maade,
hvorpaa alle umoralske Mennesker sædvanlig betragte
en smuk Kvinde, lod for sit Vedkommende, som
om han udelukkende var optagen af, hvad der blev
tait om, medens dette naturligvis i Øjeblikket
interesserede ham mindst af alt. Min Hustru endelig
bestræbte sig for at spille den ligegyldige; men
det var let nok at se, hvorledes, det falske, smilende
Udtryk, som hun kjendte saa godt hos sin skinsyge
Mand, i Forbindelse med de liderlige Øjekast, som
han, Musikanten, i etvæk" tilkastede hende, ikke
kunde undlade at virke i allerhøjeste Grad hidsende
paa hende.
Jeg saa’, hvorledes hendes Øjne allerede ved
dette første Møde lyste med en egen Glans, og
hvorledes der, rimeligvis jsom en Eftervirkning af
min Skinsyge, straks gik lige som en elektrisk Strøm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
