Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163
der vilde ske, op ad Trappen og ringede paa. Vor
Tjener Jegör, en godmodig og flink, men yderst
indskrænket Fyr, lukkede op for mig. Lige
saasnart jeg var kommen ind i Entreen, blev min
Opmærksomhed straks henledet paa noget, der hang
paa Knagerækken og ved nærmere Eftersyn viste
sig at være en Slængkappe. Skjønt det egentlig
skulde have overrasket mig, tog jeg mig dog
ganske rolig i det; det var kun, hvad jeg ventede.
„Det tænkte jeg nok!" sagde jeg ved mig selv,
da Jegör, paa mit Spørgsmaal om, hvem der var
hos os, nævnte Truchatschévskis Navn. Jeg spurgte,
oni der ellers ikke var nogen. „Nej, Herre!" sagde
han i en Tone, som om han havde tænkt ret at
glæde mig ved at fritage mig for enhver som helst
Tvivl i denne Henseende.
„— Ja vist, jo vist!" sagde jeg, ligesom for
mig selv. „Og Børnene?"
„—Jo, de er alle raske, Gud være lovet! De
er i Seng for længe siden."
Jeg havde ondt ved at faa Vejret, og
Tænderne vedbleve stadig at klapre i Munden paa mig.
„Saa var det dog ikke saaledes, som jeg
havde tænkt mig det!" sagde jeg ved mig selv.
Hvor tit og ofte havde jeg ikke gaaet og
forestillet mig, at det værste var skét, medens jeg dog til
syvende og sidst fandt alt ved det gamle og i sin
gode Orden. Denne Gang havde jeg ikke fundet
alt ved det gamle, nej, her var dét, dét jeg saa
tit havde forestillet mig, dog ikke mere som en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
