- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / I Bind. Den Fremsynte. Tremasteren «Fremtiden». /
54

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

StyrvoUen turde Elias ikke slippe, og fast om den
holdt han med en Haand af Jern, som forlængst var
følesløs af Anstrengelse.

En Stund efter dukkede Kammeratbaaden atter frem;
den havde ligesom før været borte en Stund.

Nu saa han ogsaa mere af den svære Mand, som sad
agterud paa den samme Plads som han. Ud af hans Ryg
nedenfor Sydvesten, stod, da han vendte sig, ganske
rigtig en kvarter lang Jernpig, som Elias nok mente, han
skulde kjende igjen.

Men hermed var han nu ogsaa i sit stille Sind paa det
rene med to Ting: den ene var, at det var ingen anden
end selve Draugen, som styrede sin halve Baad der tæt
ved Siden af ham og havde ført ham i Fordærvelse, og
den anden, at det nok var saa laget, at han den Nat
sei-lede sin sidste Reise.

Thi den, som ser Draugen paa Sjøen, er en hjemfalden
Mand.

Han nævnte intet til de andre for ikke at tage
Modet fra dem, men overgav i Stilhed sin Sjæl til
Vorherre.

I de sidste Timer havde han ud af Kursen maattet
bære af for Stormen. Det blev tillige Snetykke, og han
skjønte, at han nok kom til at vente paa Landkjending,
til det dagedes.

Seiladsen gik imidlertid for sig som før.

Af og til klagede Gutterne i Agterskotten over, at de
frøs, men herved var der nu i Væden intet at gjøre, og
Elias sad desuden i adskillige andre Tanker.

Han havde faaet en saadan forfærdelig Lyst til at
hevne sig, og det, han nu vilde gjort, om han ikke
havde havt sine tre øvrige Børns Liv at forsvare, var med
en pludselig Vending at prøve at seile isænk den
forbandede Baad, der endnu stedse som til Haan holdt sig ved
Siden af ham, og hvis onde Ærinde han kun altfor godt
skjønnede.

Kunde Kveitepiggen før ramme Draugen, saa maatte
sagtens ogsaa nu en Kniv eller Klep kunde gjøre det, og
han følte, han vilde gladelig give Livet til for at faa et
rigtigt Ram paa den, der saa ubarmhjertig havde taget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/1/0056.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free