- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / I Bind. Den Fremsynte. Tremasteren «Fremtiden». /
220

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

«Hm! — Edel er en smuk Pige, Morten Jonsen.»

Dette kunde Morten ikke fragaa, men undgik dog at
drøfte Sagen.

Om Eftermiddagen fortalte Jomfru Dyring ham om
Fru Heggelunds Død i Vinteren for to Aar siden.

«Ja,» — sagde hun med et tungt Suk — «hun fik høre
det, som hun tog sin Død af.»

«Det var ved Nytaar, og Fruen var da raskere, end
hun havde været paa længe.

En Dag stod hun i det grønne Værelse udenfor
Kontoret og udtog Dækketøi af Linnedskabet; — der skulde
være Fremmede den næste —. Stuwitz og hendes Mand
sad indenfor med Regnskaberne, som de altid pleiede
paa den Tid af Aaret. Jeg gik da til og fra nedenunder
og hørte, at de var høirøstede; det var især Heggelunds
Stemme, men Stuwitz svarede kort og harskt.

Da har hun nok, stakkel, hørt, hvordan alt stod til;
thi det var da, Handelsstedet blev pantsat.

Efter Stuwitz’s Bortgang var hun en lang Stund inde
hos Heggelund, og den arme Mand holdt sig bagefter
indelukket paa Kontoret den hele Dag.

Fruen var underhg hvid i Ansigtet, da hun om
Eftermiddagen kaldte paa mig. Hun havde til den Tid siddet
alene i Sofaen inde i Kabinettet; og jeg havde flere
Gange set didind, da jeg havde mangt at tale om, men
ikke turdet forstyrre hende.

Da jeg nu kom, begyndte hun at give mig udførlig
Besked om Lin- og Dækketøiet og alle de finere Ting,
som hun altid sørgede for, samt fornøden Ordre om et
af Lægdslemmerne, der var syg — med dem stellede
hun, som De véd, altid selv.»

Her maatte Jomfru Dyring afbryde et Øieblik for sin
Bevægelse, og hendes Taarer randt, mens hun vedblev
det følgende:

«Derpaa overgav hun mig den store, indgravede
Nøglehank, som hun altid bar i Bæltet.»

«De faar overtage den, Jomfru Dyring,» — sagde hun;
«thi jeg er syg, saa jeg maa lægge mig, og Gud véd, om
jeg staar op igjen.»

Jeg indvendte intet; thi der var saadan Høitidelighed
i hendes Væsen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/1/0222.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free