Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
menligning paa, hvor Fransiscas Kærlighed havde
været sund og uselvisk, og saa mærkværdig kysk!
Han huskede endnu, hvordan den mindste Hen-
tydning til Forplantningens Mysterier havde kun-
net bringe Blodet op i hendes Kinder, og det
havde altid først været efter en lille Sjælekamp,
at hun ved deres Afsked om Aftenen oppe paa
Yoldskrænten havde tilstaaet ham et Kys.
Der var imidlertid bleven taget af Bordet, og
Pastor Blomberg foreslog nu, at de skulde synge
en Aftensang. De unge Piger blev kaldt tilbage,
og Præstefruen gik ind i Havestuen, hvor Klave-
ret stod.
»Fred hviler over Land og By,
ej Verden larmer mer — —.«
Det var begyndt at mørkne omkring i Haven.
Fra en Hasselhæk blandede en Solsort sine Natur-
toner i Selskabets noget uregelmæssige Sang.
>Fro smiler Maanen til sin Sky,
Til Stjerne Stjerne ser.«
De unge Piger havde lejret sig paa Trappeste-
nen foran Havedøren og sad der i deres hvide
Kjoler og sang med lyse Røster, som Præsten og
Justitsraaden ledsagede med deres Bas. Den sidste
havde krydslagt Armene over Brystet og brummede
med sammentrukne Bryn og Flyndermund. De tre
fremmede Damer ved Bordet deltog kun med en
lidt ubehjælpsom Nynnen, hvorimod Præstefruen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
