Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. Bagtroppens bedrøvelige historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
520 I DET MØRKESTE AFRIKA.
1888
August.
Banalya
ende såar, stribet af blodige aarer, og det til ingensomhelst
jordisk nytte, det vilde kun være at ryste læseren og vgekke
hans modbydelighed.
Saa übetinget som vi troede paa Barttelots uimodstaae
lige fart, paa Jamesons troskab, paa Wards kraftige ungdom
og hans mandige løfter, paa Troups forsigtighed og tro
værdighed og paa Bonnys selvbeherskelse og adstadighed,
kom alle disse afsleringer over mig som et haardt slag.
Kolonnen var saa vel forsynet med alt det, som behøvedes
til et langvarigt og nyttigt arbeide, men «leilighedens høi
vande» flød forbi dem useet og übemerket, og deres niarsch
blev derfor kun «inarsch paa stedet».
Hvad, Barttelot! denne utrættelige mand, som altid var
i bevægelse, denne glade unge soldat med den uforfærdede
holdning, hvis sjæl altid higede efter berømmelse. At en
mand, saa ødselt udstyret med naturens gåver, saaledes skulde
bøie knæ for hin graa listighed i Stanley Falls! Det er
mig altsammen en uløst gaade. Jeg skulde have væddet, at
han vilde have grebet Tippu-Tibs bølgende, graa skjæg og
stampet hans ansigt til grød, endog midt iblandt hans krigere,
hellere end atter og atter at blive narret saaledes af ham.
Endnu lyder i mine øren den brændende heftighed, hvormed
han lovede ikke at vente en dag udover den fastsatte tid.
Jeg føler endnu hans kraftige haandtag og ser hans vilje
faste aasyn, og jeg erindrer min glødende tillid til ham.
Man pleier at sige, at «det stille vand har den dybe
grund». Nuvel, Jameson var saadan en stille og taalmodig
og alligevel bestemt mand, at vi alle indrømmede ham en
vis storhed. Han havde betalt £ 1000 og havde lovet os
omhu og nidkjærhed mod at faa nyde den forret at blive
indskrevet som et af ekspeditionens medlemmer. Han ønskede
at tilfredsstille sin lidenskab for naturhistorie, med sær
lig forkjærlighed for ornithologi og entomologi. Ifølge Bart
telot var der «ingen grænse paa hans raskhed,. duelighed
og villighed til arbeidet», hvilket jeg ogsaa übetinget under
skriver. Hvad han ellers var, erfares bedst af hans brev af
12te august og hans anførsler i logbogen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
