Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forfatterens Fortale til første Udgave
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VI
den Andens Meddelelser, er ikke en tilfceldig Blanding, men har en.
stor indvortes Sammenhang, som Udtrykkct for den Tankcuerden, der har
ndviklet sig hos Folket. Jo rigcre Sprogct er paa vclbctcgnende Ord,
som indbyrdcs hentyde paa hverandre, dcsto lettere treenger Dannelsen,
ud til alle Sprogsainfundcts Lemmer. Med andre Ord: naar Tankerne
fremstilles i Udtryk, som ganske tilhsre Sproget, ville de opfattcs med
stsrrc Klarhed, og mangen Misforstaaelse undgaaes. Det vare mig til
ladt at anferc nogle Erempler, tagne af Naturlæren selv. Uagtct Ba-
r omet er og Thermo mc ter have gammel Vorgcrrct i Sproget, horer
man dog ofte begge Ord forvelles, selv af Larde, som kjende deres
Oprindclse og aldrig kunde tåge feil dcraf, dersom denne Oprindclsc
stod dem for Vie, mcdcns de talcde. Kaldcr man dcrimod det ene af
disse Ncdskabcr Lufttrykmaal er, det andet Varme ma a ler, har
Ordet rykket os Gjenstanden saalcdcs for Vie, at Forvcrlingcn er bleven
os umulig. Kunde man nu tillige fortrangc det urigtigc danske Ord
V eir gl as, vilde mange falske Forestillinger vare tilintetgjorte. Det
var ikke unyttigt, om en god Fugtighcdsmaaler kom i Landmandcns
Hander; men hvorfor skal han kalde det Hygrometer! En Steen
falder til Jorden med en jevnt-voxende Hastighet», jeg tanker,
at dette Udtryk rykker os Tanken ncermcrc end det gamle eensfor
migt accelereret Hastighed, eller det noget senere eensformigt
tiltagende. Naar vi kuv soge, finde vi bcstandigt i vor Sprogskat
stere brugbare Udtryk for Videnskabcn. Til at bctcgne den Hastighcd^
et Legeme har ved Enden af en given Tid, og som paa Latin kaldes
veiaei^Z 6n8.1i5, brugte nogle danske Skribenter det temmelig uheldige
Endchastighed; men jeg fandt ofte, at selv Udtrykkct Slutningsha«
stighed, ligesaa vel som det latinske Ord er übcqvemt, fordi man dermed
ogsaa maa betegne den Hastighcd, som et Legeme har ved Slutningen
af en given Tid, ungtet Vevagclscn ikke afbrydes. Det faldt mig senere
ind, at vi have i vort eget Sprog Ordet Fart, som netop betegner
den Evne, et Legeme i et givet Dieblik har til at fortsatte sin Bcva
vagclse med en vis Hastighed, uden at derved udtrytkes noget Hensyn
paa de Forandringer, Bevagelse» lider i de forskjellige Tidsdele. Vil
man nctop antyde Farten ved Slutningen af en Bevagelse, eller et Af
snit af en Bevagelse, kan man enten beholde Slntningshastighed eller
Slutningsfart; ofte vil Udtrytket den opnaaede Fart, vit«Bß6 ac^uiLe
svare til den ncermcre Tankcbestemmelse. Det fremmede Udtryk: spcci
fisk Vagt, som man en Tidlang har kaldet eiendommelig Vagt,
Egenvagt, har jeg kaldet Vagtfylde; jeg haaber, at dette Ord let
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
