Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forfatterens Fortale til første Udgave
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
V
deraf har seet al den Nytte, som man burde vente; men dette har i de
fleste Tilfcelde ligget deri, at Lcrrcrne ikke selv vare hjemme i Videnska
ben, tildeels ogsaa deri, at Skolen ikke tilstedede Lcrreren Tid og Hjoel
pcmidler nok. Foruden flere mindre bekjendte Excmpler paa det, som
Skoleundervisningen i Naturlcrren formaner, kan anfores det, som Mel
chior i Herlufsholm udrettede. Hans allcrfleste Disciple ville bevidne,
at han udsvede en stor og gavnlig Indflydelse paa deres Dannelse.
Den Mangel, vi hidindtil havde paa duelige Loerere i Naturlcere og
Mathcmatik, afhjcelpes nu mere og mere, iscer ved den polytcchniske Lcere
anstalt. hvorfra adskillige unge Mcrnd allerede ere gaaede ud til Skolerne.
Naturlceren og Mathematiken ville gjcnsidigt undcrstotte hverandre
i Underviisningcn, saasom hiin henviser til dennes Lcercscetningcr , denne
tåger af hiin et Stof, hvorpaa Ungdommen kan anvende og levende
gjøre sig dens Abstractioncr. Naturhistorien maa komme til, for at ud
vide Anskuelsen og lagttagclscsaandcn. Disse Sandheder finde nu al»
mindclig Erkjendelse; men det er doa ikke blevet overftodigt at gjentage
dem. Det indsees og soles endnu ikke stcerkt nok, at de andre nodven
dige Dannelsesmidler, af Mangel paa den behorige Modvægt, som dea
tcenkende og anstuende Naturopfatning giver, hos Mange avler et Hang,
til at lade sig noic med Ord istedetfor en Fremstilling af det Virkelige,
en Feil, som udsver en langt stsrre Virkning i alle Livsforhold, end de
Fleste forestille sig.
Man vil sec, at jeg vedbliver den samme Bestrebelse ester at und
gaae fremmede Ord, og udfinde nye danske, som jeg har fulgt paa min
hele videnskabclige Bane. Jeg veed meget vel, at man kan voere uheldig
i mangen saadan Orddannelse, at man ncesten altid har Fordommen imod
sig, og at man udscrtter sig for mange letsundne Vittighedspile; men jeg.
glemmer ikke, at Sproget i den ene Tidsalder efter den anden til Trods
for al denne Modstand, er blcvet beriget med nye Ord. De uhcldigt
dannede ville ikke vinde Vorgcrret i Sproget, de heldige ville voere en
varig Berigclse. Den, der danner nye Ord, gjor sine Landsmcend et
Forslag, som antages eller forkastes af den almindelige Mening. Mange
synes at ansee det for ligegyldigt, om vi udtrykkc en Tanke med frem
mede Ord eller med vore egne, ja deT gives dem, som scrtte megen Priis
paa den Fordeel ved Brugen af Fremmed -Ord, at man sparer nogeir
Umage, naar man vil lcrse udenlandskc Boger; men herved gjor man sig.
skyldig i den Feil, at frcmhceve en temmelig übetydelig Fordccl, som kun
kan nydcs af Nogle, medens man overseer det, som er hele Folkets Sag.
Sprogct hvori det udtrykker sine Tanker, og hvori den Ene modtageu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
