Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Almindelig Bevægelseslære - 241—242. Tyngden forholder sig omvendt som Afstandens Qvadrat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tyngden. 159
som er en styrre Hside end nogen, hvortil man let kan hceve
sig fra Jordens Overstade, saa vil, naar man scetter Jordens Radius
860 Mile, Afstanden fra Midftunktet vcere 861 Mile, og Fald
-86s)"
hastigheden i denne Hoide altsaa vcere -^-^ Gange Faldhastighe
den ved Jordens Overstade, eller knav mindre, altsaa knn for
31^
mindstet med^^Fod. Man seer altsaa, at man ved alle stige
Forspg kan antage Tyngden for en bestandig Kraft, som altsaa
maa frembringe en jevnt vorcnde Bevccgelse.
Betragter man derimod Virkningen af Jordens Tiltrcekning
paa Legemer, som ere i tilstrcekkelig stor Afstand fra denne, f. Ex.
Maancn, vil man see Anvendelser af den ovenanfprte Lov. Maa
nens Middelafstand fra Jorden er - 60 lordradier, og den Til
trcekning, Jorden udpver paa den, er altsaa 60" Gange saa liden
som den, Jorden udpver paa et Legeme i Ncerheden af fin Over
stade ; og det Rum, Maanen i eet Sccund vilde falde igjennem, er
fplgeligen 15§ : ,60^. Da den i6O Secunder vilde gjcnncmlpbe
60" saa meget som i cet Secund, saa vilde den altsaa i
eet Min ut netoft falde ligesaa langt, som et Legeme ved Jordens
Overstade i cct Secund. Var Maanen 61 lordradier borte,
vilde den behove 61 Secunder til samme Faldrnm, og saaledes i
alle forskjellige Afstande, ogsaa naar de ikke knnne ndtrykkes ved
hele Tal. Ifolge Ligcgyldighedsloven (34) kan ingen krum limet
Bevcegelse vcere frembragt ved een eneste Kraft; Maanen kan fpl-
geligen heller ikke fortscette sin krnmliniede Be-
vccgelse omkring Jorden, uden at der gives en
Kraft, som hindrer den i at fplge Tangenten
til det Punkt af dens Bane, hvori den til en given
Tid befinder sig. Naar den f.Ex. befwder sig i U,
vilde den fortscette sin Vei ester Tangenten
MF, dersom Intet hindrede det; medens den
har gjennemlpbet Buen U^4, har altsaa en
anden Kraft, nemlig Jordens Tiltrcekniug, draget den saameget
som L^4 bort fra den Vei, den skulde have fulgt i Overeensstem
melse med Ligegyldighedsloven. Da L^4 er – L/ — 1/1, findes
altsaa 6^4 ved fra K/, som er Secans til Buen M^4, at drage
Radien I^4; den Bue, Maaneu i cet Minut gjeimemlpber, er
32",94, hvoraf inan sinder Feo. — Kaci. eller L^4 at vcere lig
Faldrummet i eet Secund ved Jordens Overstade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
