Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bølgebevægelse i Vædsker - 399—403. Bølger paa Havet - 404—407. Tidevandsbølger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vslgedaiinelse paa Havet. 277
Grad mildnes ved en ringe Mcengde Olic, at Skibc ofte ere
blevne reddede derved. Grunden til denne Virkning er vel cndnn
ikke tilstrcekkelig ndgrandsket, men man kan dog anføre Adstilligt
til Oplysning. Naar man lader en Draabc Olic falde paa Over
fladen af Våndet i en stor Skaal, ndbredcr den sig hurtigt over
hele Fladen med en saadan Kraft, at den endog driver andre lette
Legemer tilsidc, som flydc paa Vandets Overstade. Man seer
Virkningen af den samme Kraft, naar et lidet, med Olie ikke
eensformigt gjenncmtrcrngt Legeme kommer til at flyde paa Van
dets Overstade; det vil da dreie sig fra den Side, hvorhen Olien
iscer udstrpmmer. En eneste Skeefuld Olie kan udbrcde sig paa
Overfladcn af en stor Dam. Uagtet der er strevet Meget over
denne Gjenstand, synes dog ikke alle Bctmgelserne, hvorunder
Olien dcempcr Bølgegangen, npie nok bestemte, saa at man endog
har nyere Forspg, hvori man slet ingen Virkning vil have feet af
Olien. Forklaringerne ere da ogsaa meget tvivlsomme. Man har
meent, at Oliens Glathed kunde give Vinden mindre Anledning
til at gribe fat, og at desudcn Vinden kunde skyde den fine Olie
hinde hen over Våndet, nden at dettes Overstade fplgcr med,
ligesom et Silketprklcedc kan stydes hen ad et glat Vrcedt, uden
at Trykket ogsaa scetter dette i Bevcegelse. Imidlertid vil dette
ikke forklare den Hurtighed, hvormed Olien dcemftcr de allerede
virksomme Brccndinger. Dette vilde snarere lade sig forklare
deraf, at Ovcrfladcn ved Oliens Tilkomst faacr en langt stsrre
Stivhed. Vi vide, at enhver Vcedstes Overstade gjpr Modstand
mod dens Spnderrivning, endog mod dens Bpining. Ved Oliens
Ndbrcdelfe over Våndet dcekkes det med tre Overflader, istedetfor
cen; thi det forstaaer sig, at Oliehindens underste Fladc ligcsaavel
gjpr Modstand, som den pverste. Det fortjente ogsaa at under
spgcs, om Olien ikke, imedcns den udbrcdes, just ved Udbrcdelscn
selv, hvori en mcerkelig Vedhcengningskraft synes at vcere virksom,
bidrager til at udjevne Bplgcrne.
Regn bidrager ogsaa meget til at dcempe Havets Bplgebe
vcegelse; smaa Legemer, der ligge adspredte paa Vandskorpen, have
en lignende Virkning.
404. Det er anfprt i 262, at Havet under Ebbe og Flod
kommer i Sqvulpcn, altsaa i staaende Bplger, men at denne Be
vcegelsc forplanter sig fra det dybe Vand ind imod Standbredden,
hvilket da maa stec ved en fremstri^ende Bplgebevcegelse. Adstil-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
