Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nikke
456
Nogen
Sv. neikelct, oivin neikelet.
Nik ken, s. 1, nuvkkem,
nuvke-Jæbine; nuvkkalæbrne; 2, njivkkom.
Nip, s. 1, jugastagaš; 2, paa
Nippet, raasarak; 3, forgarak, han
var paa Nippet at falde, masarak,
forgarak jorralæmcn læi.
Nippe, v. 1, navkket; 2, gavvet;
3, jugestastet, nippe til Glasset,
glasast jngestastet.
Nippen, s. 1, navkkem; 2,
gav-vem; 3, jugestastem.
Nisse, s. se Spøgelse.
Niste, s. nisste, Reiseniste,
matk-kenisste, at være uden Niste paa
Reisen, nistetes dillest læt matkest.
Sv. neste.
Nitten, num. card. oftse nubbe
lokkai.
Sv. oktse nubbe lokkai.
Nittende, num. ord. 1, oftsad
nubbe lakkai; 2, oft nubbe logad.
Node, s. nuot.
Noder, s. 1, mænnodam lakke;
2, niædno; 3, vuokko.
Nogen, pron. og adj. 1, guttege,
om I have noget imod nogen, jos
mikkege unokasvuodaid duokkenædek
læ gudege vuosstai; dersom jeg skulde
møde nogen, jos boadašim gudege
ouddi; jeg faar ikke Tid at læse,
ikke nogen Dag, im asta lokkat, im
gudege bæive; 2, gi, har nogen noget
videre at tale? lægo sardnomuš gæst
vela? 3, gige; 4, muttom, han bliver
her endnu nogen Tid, ain muttom
aige dast orro; nogle have større
Kundskab, nogle mindre, multomin
æmbo dietto, ntuttomin uceb dietto;
not/el tror jeg, noget ikke, muttomid
jakam, muttomid im; 5, soaines, ere
der Fjeld folk paa Markedel ? nogle,
lækgo bagjeolbinuk markenes!?
soab-masak; nogle og 40 Aar, njællja
loge jage soaines jage; 6, oftage,
ved nogen noget? diettago ofti;
maidegen? han bryder sig ikke i
nogen, i fuola ovtastgen; jeg lio*
ikke at nogen var sgg, im gull i
ovtage buoccamen; 7, mi, hvad
nogel? mi? maid? hvad er det ■•
noget, du siger? maid cælkak? i
dat læ, maid cælkak? mige, mig ,
han tillader ikke Børnene at gje
nogen Forargelse, i luoite manai»
mangen værranussi; han regner i c
mine Arbeider for noget, i 1 a
mannenge muo bargoid; han, i
bliver aldrig til noget, son, di i
goassegen mannenge sadda; 8,
n-kege, det var ikke noget uroligt 31
-neske, i læm mikkege rafhetes <
-muid; vil du mig noget, eller vil u
have noget af mig? aigok don m ji
maidegen, dailie aigok don maidc n
must? 9, Nogle, moadde, nogle Gat
nogen Gang, moadde, soaines gæ %
have; 10,nogle-andre,
nubbek-r<-bek, nogle komme, andre reise, iw
bek bottek, nubbek vulggek. Ni t,
pron. indef. 1, juoida, give m I,
juoida addet; gjöre noget af alois
intet, juoida aive duššest dakkat 2>
nogel, hvoraf noget kan gjøres, av S,
hvad er det for noget, for en j ij
du har i Haanden ? mi avnasii a;
du gicdast? det synes ikke at «
til noget, i oro avnas lakkai; 3,
moftege; 4, ašše, naar jeg hiie
gjort nogel, go lifcim asše dakl n;
er det noget at blive vred o *•?
lægo dat sultam ašse? hvad de m
kan være for noget han har begi -’i
mi nu læ^a assid, maid dakkam c;
5, oabme, jeg har fundet n ei,
gavdnam læm oame; hvad de ’i"
kan være for noqet han har fin e’>
mi nu læ^ga omid, maid gavdnan®!
6) at> ,ie!J ve(l hvcd del ;«»
være for nogel, im diede mi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
