Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K - Kâk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
408 Kåk — Kallekjel
Kåk, Kaak, s., Kag, en Pæl til hvil
ken Forbrydere bindes og pidskes. Isl.
kagi. Sy. kåk. Holl. kaecke. Nordfr.
kaak.
Kåk, s., Kag, en Leeg, hvori de Le
gende søge med en mindre Steen at
kaste overende en oprejst flad Steen.
Sy. kak. Jydsk kag.
Kaka, s., Kage. Isl. kaka. Engl. cake.
Lap. kakko. Sy. kaka.
Kakamann, Kakemann, 9., den, som
i Legen kak niaae passe paa, at Ste
nen rejses op igjen saasnart den er
kastet omkuld. Sy. kakamann. Jydsk
kagemand.
Kakekline, Kakeklining, s., Smørre
brød. See Klining.
Kakelak, s., et Inseet (bjaifcta). Sy.
kackerlack.
Kake-tore, s., en gammel Høne, som
ikke mere lægger Æg. Skal maaskee
være: kakl-tora, af kakkla, klagle, otg
diet Isll. tora, at fremdrage Livet i
Elenidiiigihed’. I Biaia Fald vil det sige:
en stakkelsi gammel Høne, som blot
laan kagle, men ikkie lægge Æg.
Kakka [1824], see kokka. Sy. kacka.
Kakka, v., pikke, banke. Isl. kakla.
Kakkenie, s., Drillerie, Puds, grovt
Spøg.
Kakkla, v., kagle, skrige som en
Høne eller Rype. Sy. kakla. Se. kek
kil. N. S. kakeln. [Hardanger 1847:
Kakla, v., ~].
Kåkstrjuka, kakstryka, v., pidske til
Kagen. See Kåk, kaakstryka.
Kakuklining, see Klining, Kakekline.
Kål, s., Toug, Reeb, snoet al Hamp.
Isl. kadall. [1824].
Kald, Kall, Kæll, s., en gammel
Mand, Mand, Barøien af et Dyr, Træe
sitamme, Træestub. Isl. kall, karl.
Lap. kalla. Scot earl. Bruiges som
TililægSOTd til Træers Navne, og til
kjendegiver da, at Træet er gammelt;
saaledes: Silju-kall, et gammelt Selje
træe, Orekall, et giaimmelt Oldertræe,
etc.
Kald, kall, adj., kold. Isl. kaldr.
Gioth. kald. Angelsax. ceald. Soot. cald.
Sy. kall. See kæll.
Kalda, s., Kulde, Barskhed, Haard
hed, Strænghed. I&l. kaldi. Sy. kold.
Kalda, Kaldasjuka, Kolla, s., Kolde
syge, Koldifeber. Isl kalda.
Kalda-piss, s., Koldpis. Isl. kalda-
piss.
Kaldbrann, Kallbrann, s., Koldbrand,
Koldfyr. Sy. kallbrand.
Kalddor, e., en Boer til at boere
Jern! med. See Dor. [1824: Kaldor ~].
Kald-iliir, s., Haan-Smiil, koldt Smul.
Kaldhamra, v., koldhamre. Isl. kald
hamra.
Kaldhamring, s., Hamren paa kalde
Metaller. Isl. kaldhamran.
Kaldna, v., kjølne, blive kold, kølne.
Sjellandsk koldne. Lap. kalnet, kalot.
Sy. kallna. See kjølna.
Kaldsam, kaldskleg, adj., see kald
vorren.
Kaldslaae, v., skyde Kulden fra sig
(om Drikkevarer). Sy. kylslå, koldslå.
See kuldslaae.
Kaldslaaen, adj., som har skudt Kul
den fra sig (om Drikkevarer). See
kuldslaaen.
Kaldvorren, adj., kjølig, noget kold.
Isl. kaldyriulegr, vanidikold.
Kaldvæte, s., Fugitdghed i Jorden,
især af Kilder, som udqvælde og skade
Ager eller Eng. Isl. væta, Fuigtighed.
Kald-yr, s., kold Støvregn. Isl. kald
yria.
Kaldæg, »., Vindæg. Isl. kaldegg.
Kalen, adj., forraadnet eller begyndt
ed raadne (om Træer). Isl. galladr,
som har nogen Fejl. See galen, Gad.
Kål-ende, s., Tougstump.
Kalka, v., kalke. Isl. og Sy. kalka.
Kalkbløjta, s., Kalks Udblødelse, Ud
blødning i Kalk. Isl. kalkbleyta.
Kalkbrott, s., Kalikbrud.
Kalkgrua, s., Kalkgrube.
Kalklaug, s., Kalkkud.
Kalkmjøl, s., Kalkmeel.
Kalk-omn, s., Kalkovn. Sy. kalkugn.
Kalkquast, s., Kalk-Kost.
Kalktroug, s., Kalbtrug. Isl. kalk
trog.
Kalkvatn-, s., Kalkvamd. Sy. kalk
vatten.
Kall, s., Kald, Præste-Embede. Isl.
og Sy. kall. Lap. kall.
Kall, adj., see kald.
Kall, Quænna-kall, s., e* horizontal
Hjul, som driver en Vandmølle. [1824].
Kalla, v., kalde, raabe, skjælde. Isl.
og Sy. kalla. Eng. kall. Lat. calare.
Kalle, s., Mary i Træe.
Kalleg, adj., forfærdelig. Isl. kald
lyndr, barsk.
Kallekjel, &., see Opkomma, Up-
komma.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
