Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M - Maan ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
468 Maan Mak
at den endog, som Papegøjen, kan op
læres til at udtale enkelte Ord. Isl.
mål, Tale.
Maan, Mån, Manka, s., Hesteman,
Manke. Isl. mon. Se. mone. Eng. mane.
Nordfr. man. T. mdhne.
Maana, s., Maaned. Isl. månadr.
Maana, s., Maane. Isl. mani. Lap.
mano. A. S. mona. Se. mone. Har
formodentligen forhen bedt maani, da
den bestemte Artikkel endnu er maa
nin. Halle-maaner, et Slags Butter
dieigs Bakkels, d Form aif en halv
Maane. Se. mane. Tydsk maene.
Maanas-kalv, s., Maanedskalv. Isl.
månakalfr.
Maandag, s., Mandag. Isl. månadagr.
Lap. manodag. Se. mononday. Eng.
monday. A. S. monan-daeg. T. mond
tag.
Maang (maangje i plur.), Mangen.
Isl. margr. A. Sax. moneg. Se. mony.
Maangalét, adj., som har mange Far
ver. Isl. marglilr.
Maangdubbel, adj., mangedobbel.
Sy. mångdubbel.
Maangfaldeleg, adv., mangfoldigen.
Isl. margfalldlega.
Maangfaldeleg, maangfoldig, adj.,
mangMdiig. Isl. margfolldr, margfalld
legr. Sy. mangfaldig.
Maangfarga, maangfærgja, adj., man
gefarvet. Sy. mångfårgad.
Maangføtt[imn«kr. : -fott ], maangføtta,
adj., som har mange Fødder. Sy. mång
fota. Isl. margfæitr.
Maangjel, s., Mangel, Vanskelighed.
Isl. manjela, vedviarende Vianskelig
hed.
Maangtynt, adj., beboet af mange
Opsiddere (om en Gaard). [1847].
Maapa, v., maabe, glæ, glane. Sy.
måva.
Maark, Mork, Mørk, s., en Mark, et
halvt Skaalpund. Isl. mork.
Maarra, s., Morgen. See Morra, Mæ
na. Maarra-raae, Morgenrøde, rødlig,
regnspaaendie Luft.
Maarra-sjuk, adj., utidig om Morge
nen.
Maarratung, maarrasvævd, adj., som
sover længe om Morgenem.
Maasa, Maase, &., Maage, Strandmaa
ge (larus), it. en Dumrian. Isl. måfr,
mår. Quit-, Blaa-, Graa-, Svart-maase,
Hvid-, Blaiaie-, Graae-, Sort-Mlaage. Isl.
hvit-, biart-mår, Hvid- Maage.
Maasa-fut, Maasa-skit, s., Strur.tja
gier, Kive (en Fugl, laruis parasiticus).
Navnet maasa-fut, skal nok hentyde til,
at den tagier Skat af Mlaagerne, ved at
forfølge dean dndtil die slippe deres
Urenlighed, som den opsnapper.
Maat, s., Maal. Lap. måt. A. S. mele.
Se. met. M. måta, tåge Miaial af.
Maata, v., tåge Maal af, niaale. Isl.
måta.
Maata, v., danne Noget efter en
Model. Isl. mota.
Maata, Maate, s., Ligemand, Kamme
rat. Isl. mali.
Maate, s., Maade, Grændse. Isl. må
ter.
Maate, adv., tilpas,
Maate, s., Maade (modus). Isl. mali.
Maateleg, adj., beqvem, passende.
Isl. måtulegr.
Maateleg, adv., beqvemmeligen, pas
sende. Isa. måtulega.
Maattol, s., en liden, næsten übru
gelig Kniv. Isl. må, sliidie, mådr, slidt,
og tol, Retdlslkab. Maailol er altsaa et
iorslidt Redsikiaib.
Maga, s., Mave, Bug. Isl. magi.
S’cc Magje.
Maga sæg, v., gjøre sdg tilgode med
Mad og Drikke. Sy. maja sig.
Magaiyll, s., Mad, som fylder Maven
op, ude-n at msette synderligen. Paa
Isl. er maga-fylli, Slugvorrentøed.
Magamaal, s., Diæt, vis Maade i Mad
og Drikke. Isl. magamål.
Magedusa, s., f., en tyk og feed
Qvinde. Sy. mardusa.
Mager, adj., mager, maver. Isl.
magr. Lat. macer.
Magje, see Maga. Ilt i magjen, Ma
vielsyge.
Mag-illska, s., Mavesyge, Bugløb. Af
maga (Isl. magi), Mave, og ilhka,
Syge. (Isl. illska, Ondskalb).
Magna sæg, v., tilberede sig, tåge
Mad til siig. Isl. magna, give Kræfter.
Magras, v., blive mager. Isl. megraz.
Magsel, s., see Maksel.
Maj, s., frisk Løv, hvormed man pyn
ter Værelser i Husene om Sommeren.
Jydsk mai.
Maja, v., udpynte med Løv. Jydsk
maie.
Majse, s., Hamsen omkring Bær. Isl.
meis, en krumibøjet Ting.
Mak, s., Orm, Madike, Regnorm. Isl.
madkr. Se. mach. A. S. matka. Lap.
matto. See Joramak, Fjæra-mak.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
