Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N - Noonshelga ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
490 Noonshelga — Nousam
Noonshelga, s.. Helligaften, som be
gynder Kl. 3 om Ettermiddagen. Isl.
nonhelgi.
Noons-maalti, noons-mat, s., Middags
maaltid, Middagsmad; ogsaa Vesper
kost. [Hardanger 1847: Noonsmat,
Kl. 2].
Noon-stonde, s., Middags-Tid. Hol
landsk noon-stonden, fra Kl. 11 til 1
Middiaig. [1824].
Nop, s., Noppe, ophøjet Lv paa Tøjer.
Nordfr. nope, noppe. Sy. nopp.
Nopa, v., tåge fat, faae fa*t.
Noppa, v., sæbte Nopper paa Tøjer.
Nordtfr. noppen. Sy. noppa, pHle Knu
der af Kliæde.
Noppete, adj., noppret, som har Nop
per. Sy. noppig.
Nora-kaana, s., en nordlandsk Kone,
en Kone mordenfra. Lap. nuorta-kånno.
Noramand, s., En, som boer norden
for, hen mod Nord. I Bergen betyder
det, om alle Stiftets Beboere ved Søe
kysten nordemfor Bergen, og om Sønd
fjiordlsogiNordfjords Indbyggere. [1824] .
Lap. nuorta-manne.
Norante, adv., nordenfra. Isl. nor
dan, at nordan, fra Nordkanten. Lap.
nuort, nordlig, nnortats, den nordre
Side.
Noraustavind, s., Nordost-Vind. Isl.
austnordan. [1824].
Noravind. s., Nordenvind. Isl. nor
danvindr. [1824].
Noravinds-quipta. s., en Fladspætte,
Hakke-Spætte. [1824].
Nora-ætt, s., stadig Nordenvind. Isl.
nordanått.
Norland, s., den nordlige Deel af
Landet, Nordlandene. Lap. nuorta
land.
Norlandsk, adj., som hører til den
nordlige Deel af Landet. Isl. nord
lingr. Se. norlan.
Norleg, adj., nordlig Lap. nuortel.
Norli, s., f., en Fjeldli, som vender
mod Nord.
Norljos, Veerljjos, s, Nordlys. Isl.
nordurlios. [1824].
Norlænding, s., en Person eller et
Dyr fra Nordlandene, eller fra norden
for liggende Steder. Isl. nordlendingr.
Sart. norland (adj.), nording.
Norlængs, adv., nordefter. Se. nor-
lins.
Nornoraustavind, s., Nordnordost-
Viinid. Isl. nord-austnordan. [1824].
Nornorvestavind, s., Nordnordvest-
Vind. Isl. nordnor[d]vestan. [1824].
Norrønn, s., Nordenvind, Vind fra
den nordlige Kant. Isl. norræna.
[1824].
Norrønn, adj., nordlig. Isl. norrænn.
[1824].
Norvestavind. Nordvest-Vind. [Isl.]
nordvestan. [1824].
Nossa, v., nøle, blive seent færdig.
Isl. hnosa, strsebe af alle Kræfter.
Not, see Nat.
Not, s., en Ved, et stort Fiskered
skalb eller Næt, Dragvod. Isl. drattar
net. Lap. nuette, nuotte. Isi. not, et
Glam mied) store Masker, hvormed man
fanger Sæliunde. Goth. nati. A. S.
net, nette. Se. net. Jydsk ned, et
Garn. En Not fiaaer, efter sin forskjel
lige Bestemmelse, forskjellige Navne,
saasom: Silda-not, Laxa-not, Sildenod,
Laxenad. Kastanot, er det almindelige
Navn paa det Slags Nod, som drages
til Lands. Er dien gian&ke liiden, kal
des dien: Strandvarpa. Sækja- eller
Søkja-not, kaldes den Nod, som sæn
kæ ned paa Dybet og drages siden
lige op fra Dybet til 4 Baaide, een
ved hvert dens Hjørne.
Nota, s., Nykke, Node. Isl. nota.
Nota-baat, s., Baad, hvorfra en Nod
udsætties.
Nota-kast, s., en Dræt med en Nod.
Nota-lag, s., n., Interessentskab, som
ejer en Fiske-Nod.
Nota-stein, s., Sykke, Sænkesteen paa
en Nod.
Note-stein, s., Baandjaspis (fordi
Baiandene i den see ud som S^træger
til Nodier).
Nou, Nav, s., f., Nød, Mangel, Fare.
Isl. naud.
Nou, adj., knap, trang, karrig, nidsk,
paaholdende. Holl. naauic. Nou vind,
skral Vind.
Nova, see naua.
Nouali, noualeg, overmaade, ind
stændigen. Isl. gnoglega, nok, over
flødliigen; gnoglegr, nok, overflødig.
Nouenytte, s., Nødhjelp. Isl. naud,
Nod, og nyta, benytte.
Nouig, adj., nødig.
Nouig, adv., nødig, ugjerne.
Noule, adv., ugjerne.
Nourekna, v., regne nøje.
Noureknande, adj., nøjenegnende.
Nousam, nouvær, adj., nøjsom, kar
rig, nidsk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
