Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. 1ste oktbr. - Mere i anledning „Vore eventyrs kvindeskikkelser“ (Helene Lassen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kjære redaktør.
II
I anledning af min afhandling om vore eventyrs kvindeskikkelser
har jeg fra en god ven modtaget et brev, som jeg synes indeholder
saa meget godt og morsomt, at jeg bad om lov til at sende Dem det,
da jeg antog det vilde interesse „Nylænde“s læsere. Og her er det
attsaa:
„ — ——— — — Jeg har jo ogsaa længe villet skrive nogle
ord om dine eventyrkvinder, og det blir vel nærmest om dem, jeg
kommer til at skrive idag. Saa siger jeg da først og fremst hjertelig
tak for dem. De skaffed mig en morsom. festlig stund, en rigtig for
nøielse. Men idet jeg læste dem, havde jeg dig seiv lyslevende foran
mig; og jeg begyndte at diskutere med dig, saadan som vi gjorde i
gamle dage, naar der var et eller andet, der tog os. Nu ved jeg saa
godt, at mine tanker kommer klodset frem paa papiret, at de heller
ikke har stort at betyde; men du skal i alle fald ha dem.
Du ved, at jeg har læst og fortalt evenjyr i al min tid, og at jeg
specielt elsker vort nationale eventyr, fordi det er det troeste billede af
vort eget folk, som jeg elsker høiest af alle, ikke fordi det staar høiest,
nei, saa langt, langt fra; men fordi jeg forstaar det bedst og fordi jeg
haaber paa rige muligheder hos dette mit raa, mit slyngelagtige, mit
unge, mit friske, mit begavede folk. Eventyret har ogsaa alle disse
egenskaber, og jeg elsker det, fordi jeg mener, jeg forstaar det.
Ja, for nu ikke at bli altfor bred, som jeg begynder at frygte for
jeg vil bli, vil jeg ta kvindetypen. Jeg synes nu, eventyrene her maa
deles i de mandlige og de kvindelige. Til de mandlige hører Giske
og Jomfruen paa gtasberget og Mestermø og mange flere. Til de
kvindelige hører Tyrihans og Haaken Borkeskjæg og Lurvehætte.
I de mandlige har kvinden faaet en affeiende mandsbehandling, enten
gjenstand for grovkornet spøg og spot eller sat op som et udvasket,
interesseløst ideal. Alle er de komne til i en tid, da manden i det store
og hele taget ikke kjendte kvinden, kun betragtede hende som en „god
ting“, en fødemaskine, en arbeidsmaskine, en glæde og lyst for hans
øie og sanser. Og finder vi ikke kvinden igjen som saadan i al klas
sisk digtning? Hvad gir du mig for bibelens kvinder? Som oftest saa
usle, smaalige og intetsigende, ikke at tale om, at mændene aldrig skyr
at behandle dem paa den mest oprørende maade. Jeg vil ikke tale om
Laban, hans navn er da blet synonymt med — en laban; men tænk
paa den fromme fader Abraham og hvorledes han behandlede sin Sara,
da hun endnu var ung og vakker. Det undrer mig saamen ikke, at
hun blev en gammel pulverheks.
240 Nylænde, iste oktbr. 1895.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
