Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 15de mai - Kvindeemancipationens frugter (cb.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
løfte lidelser og savn over paa sine egne skuldre, for at barnet kan
forskaanes for kulde og nød. Der er heller intet, som kan tolke os
Guds sorg over syndere mere end en mors sorg over et barn, som
falder.
Denne sorg over synden har aldrig traadt mig nær som en op
levelse før jeg hos de smaa, jeg seiv har givet liv, har seet noget af
ondskabens skygger. Og jeg bar anet noget af tilværelsens gaader, og
menneskesjælens frie valg mellem godt og ondt har faaet en realitet
for min sjæl som aldaig før.
Saa taler fru Ræder nogle anerkjendende ord om mændenes seiv
sikre væsen, som hun synes er imponerende og er noget efterlignelses
værdigt. Det er et mærkeligt tidens tegn. Denne mænds selvsikkerhed
er for mig et storslagent udslag af egoisme og blindhed. Stærk selv
sikkerhed er vel overhovedet tegn paa mere ufine naturer. Den kan
vidne om styrke og kan i kraft af sin ensidighed udrette meget i ver
den, men den staar altid i fare for at overvurdere sit eget og at overse
andres. Stærk selvfølelse er ogsaa gjerne et tegn paa tilvant herre
dømme, har gjennem historien ogsaa fremtraadt som et iøinefaldende
træk hos de magthavende klasser og været en mur, mod hvilken alt
reformatorisk arbeide har maattet bryde sig. Denne selvfølelse ligeover
for kvinden contra mand hænger for en stor del sammen med hans
bevidsthed om overlegen fysisk styrke, og den brug han har gjort
deraf hænger sammen med hans blindhed for den overlegenhed i moralsk
styrke, som kvinden eier. Det er ikke for intet, det gamle ord er
bleven til: store rnænd og smaa karakterer.
Fru Ræder har næsten ikke plads for andet end den rolige moder
lighed ogsaa som bærer af forholdet mellem mand og kvinde. Der er
dog en hel verden mellem den kjærlighed, fru M. snakker om og den
fornuftighed, fru R. snakker om. Hv-orfor gjøre os om enten til det
ene eller til det andet; vi har evner til begge dele. Det er pligt at
tænke paa slægtens udvikling, men det er fuldt og helt naturligt, at
samlivet mellem mand og kvinde bygges paa kjærligheden. Ikke den blot
og bart sanselige; men den naturlige elskov, som løfter ogsaa sansernes
verden op i en større høihed, hvor den sjælelige kjærlighed gjennemsyrer
og forlener samlivet med en hellighed og renhed, som er noget af det dyre
bareste i menneskelivet, og som indeholder de rigeste forjættelser ogsaa
for samfundet og for slægten. Den elskov, hvor alle legems og sjæls
fibre smelter sammen i en stor harmoni, som bringer alle spirer i vor
Nylænde, 15de mai 1897. 133
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
