Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde häftet - Norske helleristninger. Med et tydningsforsök. Av Just Bing
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norske helleristninger
tysk navn for Tirsdag, Ertag, er saare
vanskelig at forklare, men har vistnok
været et meget hellig navn.)
Hovedsædet for hans dyrkelse synes at være
Midt-Tyskland, og her möter vi en gammel
optegnelse, som fortæller at Svaberne
kaldes for Cyuvari (Tyrsdyrkere), vistnok
til forskjel fra andre stammer. I Norden
findes hans navn bevaret i stedsnavn i
Danmark, men omtrent ikke i Sverige
og i Norge.
Vort tydningsforsök har indskrænket
sig til et par skikkelser paa
helleristningerne; men vi har ved identifikation
sökt at faa frem de forskjellige former
og de forskjellige forbindelser, hvori de
forekommer. Disse identifikationer er
tydningens grundlag, og vi har her for
helleristningernes vedkommende gjort
gjeldende den opfatning at guderne
findes samtidig baade som tegn, i
dyreskikkelse og i menneskeskikkelse og
utstyret med bestemte vaaben. En
tilsvarende opfatning er for den
kretisk-my-kenske kulturkreds gjort gjeldende av
René Dussaud i hans bok Les
Civilisations Préhellenistiques dans la Mer Egée
(2 utg. s. 362). — Vi har paa. denne
maate sökt at finde frem en række
varianter av forestillingerne om disse
guddommer, og vi har sökt at fastslaa disse
varianters betydning. Endelig har vi sökt
at fölge disse fundne störrelser fremover
og at bygge en bro mellem forhistorie
og historie, forsaavidt disse
gudeskikkelser angaar.
Derimot har vi ikke vaaget at gaa
den motsatte vei, at söke dem frem i det
arkæologiske materiale, som vor
bronse-alderskultur har forbindelse med, eller at
söke efter dem i andre
stammebeslek-tede folks gudelære. Denne side av
opgaven har vi maattet la ligge. Men deri
skal man ikke se noget principielt
standpunkt. Vor bronsealder har sine
forbindelser og disse bronsealders guder,
som vi har sökt frem, har vistnok mottat
og indsmeltet i sig elementer der er
tilfort dem ad de veie, som
bronsealderens utvikling forövrig er fulgt. Mere
tvilsomt er spörsmaalet om der gives
fælles-ariske guder, skjönt
overensstemmelserne mellem Indra i Vedaerne og
vor Thor synes paafaldende. Naar vi
ikke har foretat disse undersøkelser, var
det imidlertid i den tro at vi vilde famle
mindst, naar vi holdt os paa germansk
grund. Her vil vi ha faat indtryk av
at de germanske gudeforestillinger er
saare gamle og tillike at der er vekst i
dem. Paa helleristningerne möter os paa
samme tid naturguder (sol, maane) og
skikkelser som er utpræget som den
senere gudelæres (Thor med sin hammer
og den enhaandede Tyr). Det viser
sandheten av det princip der er gjeldende
i al religionshistorie. Det nye opstaar
uten at det gamle forsvinder, de
forskjellige lag findes side om side; det
nye og det gamle utjevnes mot
hverandre, men menneskeaanden forkaster ikke
gjerne det som den engang har vundet,
det som engang har staat som levende
tro i dens bevissthet.
Religionsviden-skapen blir saaledes en historisk
viden-skap, ikke en videnskap om deduktion
av begreper, men en videnskap om
utskilling av de forskjellige religiöse lag,
om man vil uttrykke det saa: en
forestillingernes arkæologi.
28—Ord och Bild, 2g:e årg.
433
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
