Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nionde häftet - Edvard Munchs billeder i universitetets aula i Kristiania. Av Sigurd Höst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Edvard Munchs billeder i univ er sitetets atila
»Jeg har villet at vægbillederne skal
virke som en avsluttet og selvstændig
idéverden og som et billedlig uttryk paa
samme tid særlig norsk og
almenmenneskelig». Saaledes antyder Munch selv
den synsvinkel, hvorunder utsmykningen
skal betragtes. Hovedtanken i det hele
er solen som staar op, vækker
menneskene og deres slumrende kræfter, sender
sine lysstraaler ind i deres sind, tænder
sjælene. Solen er livgiver og guddom,
og Munch gir saaledes uttryk for den
oprindeligste og naturligste av al
tilbedelse — soltilbedelsen, soldyrkelsen. Til
de nærmeste felter, hvor de vaaknende
hilser solen, föier sig fjernere mindre
sidefelter med scener fra oprindelige
menneskers enkle liv. Vi ser »schöne, stille
Menschen», idealskikkelser, som bare ved
sin tone og teknik betegnes som
symboler. Kvinderne plukker træets frugter,
mændene finder kilden og öser av det
rindende vand. Kun barnet og geniet
formaar at uttrykke menneskets
seir-vindinger i en saa enkel og skjön
billed-skrift.
Paa de mindre felter ret overfor finder
vi månd og kvinde, hvis hjerter
gjennem-glödes av straalerne fra solen. Manden
opdager naturens underfulde love, og
kvinden böier sit hoved i ærefrygt. Alle
disse mindre sidefelter er malt forenklet.
De skjönne, nakne legemer er tegnet
med en eiendommelig lekende, antydende
teknik, som bringer ind den rette höihet
og fjernhet. Munch har et instinkt, som
reagerer mot det
konventionelt-dekora-tive. Der er saaledes neppe nogen av
disse billeder, som ikke ogsaa ved ett
eller andet træk er malerisk særpræget —
gjennem en eiendommelig bevægelse eller
böining som for Munchs öie har git det
noget av öieblikkets liv. Han er altid
nogen av en impressionist i utvidet
betydning, dog saaledes at han maler, ikke
netop det han ser, men det han saa.
Allegorisk gruppe.
Heri ligger baade synsindtrykkets magt
over ham og det tilskud dette faar ved
at ha levet i hans erindring.
De store billeder ret overfor
hinanden paa langvæggene er de som ved
förste gangs betragtning trænger sig i
forgrunden, og som sammen med solen
gir den hele utsmykning sin tyngde.
Det er »Historien» og »Alma mater»,
som de har været kaldt. De er i endnu
langt höiere grad billeder fra livet selv
end illustrationer til begreper.
Og de hænger nær sammen med
Munchs opfatning av det norske landskap.
Naturligvis har man hört den indvending
at de virker naturalistisk baade ved sit
indhold og sin teknik midt i en
dekorativ utsmykning.
453
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
