Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elfte häftet - Handsken. Efter Robert Browning: The Glove. Oversat af J. V. Lind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Handsken
sig høvisk, som havde han biet
diskret til vor Tale var tiet.
Ved hans Gestus, saa varm og saa rolig,
blev jeg straks med den Tanke fortrolig,
at selv den nemæiske Løve
havde knap bragt hans Mod til at tøve:
han med Fryd vilde gjort sig förtjent til
den Løn, han begærligt saa hen til.
Snart trak hun sig ganske tilbage
for at tage hin Yngling til Måge,
og trods Hofsnak jeg kækt profetered:
Hos de to, dér er Lykken funderet!
Af Riddere De Lorge nu misundt var
og af Damer fetert mer end sundt var,
saa han snart fandt til Ægteskabs Havn Vej
med den Skønhed (glemt har det Navn jeg)
der tændte hos Kongen en Lue,
som blussede heftigt en Uge.
Tit ynded da Kongen at skikke
De Lorge trods de rasende Blikke,
som stjaalent sin Frue han sendte,
paa Langfart for — Handsker at hente,
dem den Skønne lod allesteds flyde,
og Staklen nu pænt maatte lyde,
mens Kongen blev inde i Stuen
og pratede kærligt med Fruen.
Naar Kong Frans da om Løven fortalte
og den glorrige Scene udmalte,
saa lo hun: »Kurert er han ganske,
mig bringer han høfligt min Handske.»
Venienti occurrite morbo2,
er Moralen — sat ud for Theorbo.
2 Tag Sygdommen i Opløbet!
503
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
