- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
38

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bergmann, Ernst, Ritter v., tysk-østerr. Ægyptolog og Oldgransker, (1844-1892) - Bergmann, J. S., se Knudsen, J. S. - Bergmannit, se Zeolitter - Bergnehr, V. L. T., se Gerlach - Berg-op-Zoom, se Dyffel - Bergsildre, se Saxifraga - Bergslagen, den østlige Del af det sv. Landskab Värmland - Bergslagernes Jernbane, fra Göteborg til Falun over Kil - Bergslien, Brynjulf Larsen, norsk Billedhugger, (1830-1898) - Bergslien, Knud Larsen, norsk Maler, (1827-1908) - Bergson, Henri, fr. Filosof, (1859- )

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Korrekthed. B. har desuden udg. mange værdifulde
Afh., bl. a. i »Jahrbuch der kunsthist.
Sammlungen des Allerhöchsten Kaiserhauses«,
i hvilket Tidsskr. Bd XIV A. Dedekind 1893 har
beskrevet hans Liv og opregnet hans Skr.
V. S.

Bergmann, J. S., se Knudsen, J. S.

Bergmannit, se Zeolitter.

Bergnehr [bærj↱ne.r], V. L. T., se Gerlach.

Berg-op-Zoom [↱bærк-op-↱zo.m], se Dyffel.

Bergsildre, se Saxifraga.

Bergslagen [↱bærjs-la.gən], den østlige Del
af det sv. Landskab Värmland.

Bergslagernes [↱berjs-la.gernəs] Jernbane,
fra Göteborg til Falun over Kil med en
Sidebane til Filipstad, er Sveriges største
Privatbane; 486 km lang, bygget 1873—79.

Bergslien, Brynjulf Larsen, norsk
Billedhugger, f. paa Voss 11. Novbr 1830, d. i
Kria 18. Septbr 1898. Hans Forældre var jævne
Bondefolk, men i Moderens Æt havde der
gennem Slægtled ytret sig kunstnerisk Begavelse;
hendes Broder, Odd Gjelle, var saaledes bl. a. en
dygtig Stempelskærer, ligesom hun selv
forarbejdede smagfulde Søljer o. a. Sølvgenstande.
B. kom (1846) først til Bergen i Lære hos en
Optikus; men dette førte ikke til noget, og
et Par Aars Tid efter drog han til Fods til
Kria, hvor han søgte og fik Plads paa den
bekendte Guldsmed Tostrup’s Værksted. Her vakte
han snart Opmærksomhed ved sin Duelighed
som Gravør og Ciselør, og ved Hjælp af et
Haandværkerstipendium rejste han 1852 til
Kbhvn, hvor Thorvaldsen’s Museum gjorde et
dybt og bestemmende Indtryk paa ham, og
senere til Berlin, som han imidlertid p. Gr. a.
Pengemangel snart maatte forlade, og kom
atter tilbage til Kbhvn. Han fik her omsider
Arbejde hos den bekendte Medaillør Conradsen.
Opholdet i Kbhvn varede, kun afbrudt af
kortere Besøg i Norge, til 1861. Han gennemgik
her Kunstakademiets to øverste Klasser og vandt
den lille Øg den store Sølvmedaille; han
arbejdede derhos paa Jerichau’s og senere — fra
1858 — paa Bissen’s Atelier, og her blev det
ham overdraget at udføre nogle af de
Arbejder, som Thorvaldsen havde efterladt
punkterede i Marmor (»Haabet«, »Mars med Amor«,
»Jason«). Efter Kjøbenhavnopholdet vendte B.
tilbage til Norge, giftede sig og bosatte sig i
Kria. I knappe Kaar virkede han her, og
trykket af disse tænkte han endog paa at opgive
Billedhuggerkunsten og søge Møntgravørposten
paa Kongsberg. 1864 opholdt han sig i Rom
med Kunstnerstipendium. Endelig lykkedes det
ham at slaa igennem ved sit Udkast til en
Rytterstatue af Carl Johan (1868), efter Konkurrence
med inden- og udenlandske Billedhuggere.
Udførelsen overdroges til B., og Statuen blev
afsløret 1875 paa Pladsen foran det kgl. Slot i
Kria. Den er B.’s betydeligste Værk. For øvrigt
har han udført et stort Antal Buster af
fremragende Nordmænd (Vinje, Lyder Sagen,
Advokat Dunker, Stiftamtmand Christie, Ueland
o. fl.). Han leverede ogsaa 1875 et udmærket
Udkast til en Christian IV’s Statue for Kria’s
Torv, som dog ikke blev antaget, men som nu
tilhører Kunstmuseet i Kria. Wergeland-Statuen
paa Eidsvolds Plads i Kria (afsløret 1881)
er vel hans mindst heldige Arbejde. En
Statuette af Asbjørnsen og nogle dekorative
Arbejder hører til hans senere Værker. Efter hans
Død afsløredes (1902) hans Statue af Skuespilleren
Johannes Brun uden for Nationalteatret i
Kria.
(Fr. O.). E. L-w.

illustration placeholder
B. L. Bergslien.


Bergslien, Knud Larsen, norsk Maler,
foreg.’s Broder, f. paa Voss 15. Maj 1827, d. 27.
Novbr 1908. 18 Aar gl kom han til Bergen, hvor
han lod sig hverve til Soldat (1845). I sin Fritid
lagde han sig efter Astronomi og Matematik,
som han ogsaa senere i sit Liv har beskæftiget
sig med. Han syslede ogsaa med Tegning, og da
Privatfolk blev opmærksomme paa hans Evner,
fik han Undervisning hos Landskabsmaleren
Reusch og blev derpaa 1849 sendt til Antwerpen,
hvor han studerede ved Akademiet i 1 1/2 Aar.
Han rejste saa til Paris, hvor han en Tid var
Glaize’s Elev. Efter et kortere Ophold i Norge
drog han 1854 til Düsseldorf, hvor han forblev
til 1869. Senere var han bosat i Kria, hvor han
fra 1870 overtog Eckersberg’s Malerskole. — B.
har malet Folkelivsbilleder i nær Tilknytning
til Tidemand og Billeder med historiske Motiver
som »Kong Sverre i Snestorm paa Vossefjeldene«
og »Birkebejnere fører den unge Haakon
Haakonssøn paa Ski til Trondhjem«. I Anledning af
Kong Oscar II’s Kroning i Trondhjems
Domkirke 1873 udførte B. et større Maleri,
fremstillende denne Begivenhed, til det kgl. Slot i
Kria. Desuden har han malet talrige Portrætter
(Schweigaard, Asbjørnsen, Eilert Sundt);
Kunstmuseet i Kria ejer et af hans Fader (1870).
Han er repræsenteret i Galerierne i Hamburg
og Hannover.

— En Brodersøn, Nils B., f. 26. Febr. 1853
paa Voss, har ogsaa uddannet sig som Maler.
Hans talrige »Nisse-Billeder« er populære.
E. L-w.

Bergson [bærk↱sǡ], Henri, fr. Filosof, f. i
Paris 18. Oktbr 1859, først Prof. ved Collège Rollin,
derefter ved École normale; virker nu som
Prof. ved Sorbonne. B.’s Filosofi indtager
væsentlig sin Kampstilling paa fire Punkter. Det
første er »Intuitionen« kontra Tænkningen, det
andet »den frie Villie« kontra den menneskelige
Handlens Aarsagsbestemthed, det tredie
»Skabelse« kontra Udvikling og det fjerde
Vekselvirkning mellem Sjæl og Legeme kontra
Korrespondens. B. hævder, ligesom Schelling, en
ganske mystisk »Intuition« (et Ord han misbruger
ved at tage det i fl. Bet.), der skal være hævet
over det alm. kendte Bevidsthedsliv; han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0048.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free