Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bergstrøm, Hjalmar, dansk Forf., (1868-1914) - Bergström, Per Axel, sv. Jurist og Politiker (1823-93) - Bergsøe, Adolf Frederik, dansk Statistiker, (1806-1854) - Bergsøe, Jørgen Vilhelm, dansk Forf., (1835-1911)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Held opførtes paa Folketeatret, gjorde hans
Navn kendt i videre Kredse. Ved Teatercensurens
Indgriben mod B.’s næste Arbejde, det
alvorlige Skuespil »Karen Bornemann« (1907)
— en Indgriben, som fra litterært Kyndige
mødtes med Protest — naaede dette Drama
først senere frem paa den danske Scene. 1908
opførtes paa Nationalscenen et Skuespil »Det
gyldne Skind« med Sujet fra Thorvaldsen’s
Ungdomsliv; 1911 spilledes paa Folketeatret
5-Akts Komedien »Idas Bryllup«, og 1912
udsendte B. Læsedramaet »Vejen til Gud«. 1900
og 1905—07 opholdt B. sig i Udlandet, særlig
Italien og Paris. Efter B.’s Død er to efterladte
Skuespil blevne opførte: »Hvad man taler om«
— et satirisk Lystspil i 3 Akter paa Dagmarteatret
— og »Prøvens Dag«, Skuespil i 4
Akter paa Det kgl. Teater« (1915). Ved sin
ubestridelige tekn. Dygtighed, ægte Finfølelse
og sit ikke ringe Lune har B. erhvervet en
smuk Stilling mellem danske dramatiske Forf.
fra 20. Aarh.’s Beg.
J. Cl.
Bergström [↱bærjström], Per Axel, sv.
Jurist og Politiker (1823—93), blev 1853 Assessor
i »Skånska hovrätten«. B. modtog snart talrige
kommunale Hverv og valgtes ind i adskillige
offentlige Kommissioner. 1867—78 var han Medlem
af Andet Kammer, hvis Arbejdsordning han
forfattede. I den brændende »skånska
frälsefrågan« greb B. 1869 kraftigt ind. Han
forfattede Udvalgsbetænkningen om dette
Spørgsmaal (»en lärd studie i svensk och dansk
kulturhistoria«), der spredtes som Flyveblad. Trods
sin Konservatisme viste B. dog i mange vigtige
Spørgsmaal (f. Eks. om politisk Valgret) stort
Frisind. 1870 blev han Indenrigsminister og
regerede med stor Kraft paa sit Omraade. Trods
hans store Stridbarhed, som voldte, at han laa
i en næsten bestandig Krig med Andet Kammer,
fik han dog bevilget overordentlig store Beløb til
Jernbaneanlæg, saa at de store Tværbaner
gennemførtes hurtigere, end nogen havde ventet.
1873 udnævntes B. til »Hovrättsråd«, men tog
dog ikke Afsked som Minister før 1875. 1876 blev
han Amtmand i Örebro, 1875 Formand i en
vigtig sv.-norsk Kommission til Konsulatsvæsenets
Ordning; desuden var han Formand i de
skandinaviske Kommissioner for ny Veksellov og
Sølov. Fra 1881 Medlem af Første Kammer.
1888 var han nogle Maaneder Justitsminister og
skaffede i den Tid den socialistiske Agitation
talrige Sagsanlæg.
A. M. D.
Bergsøe, Adolf Frederik, dansk
Statistiker, f. i Kbhvn 7. Jan. 1806, d. 16. Jan. 1854.
Efter at være bleven juridisk Kandidat 1829
vandt han 1836 Videnskabernes Selskabs Pris
for en Afh. om Grev Chr. Reventlov’s Virksomhed.
Afhandlingen indeholder værdifulde
Oplysninger om Landboforholdene i 18. Aarh. og
om Landboreformerne. Efter at have studeret
nogle Aar i Udlandet begyndte han 1840 at holde
Forelæsninger ved Universitetet over Statsøkonomi.
1845 blev han Lektor, 1848 Professor, 1850
tillige Chef for det statistiske Bureau. Foruden
et 1839 udg. »Udkast til en Kreditforening for
danske Grundbesiddere« har han skrevet forsk.
økonomiske og stat. Afh. — og desuden nogle
mindre betydelige æstetiske Arbejder. Hans
Hovedværk er imidlertid »Den danske Stats
Statistik« i fire store Bd, der udkom 1844—53.
Værket er omhyggeligt og flittigt og giver et
klart Billede af de økonomiske Forhold paa
Forf’.s Tid. Af blivende Bet. er paa mange
Punkter Fremstillingen af den historiske
Udvikling. Naar Bogen saa overordentlig hurtig
mistede sin Brugbarhed som statistisk Haandbog,
er Grunden hovedsagelig den, at den er
forfattet i en Overgangsperiode, og at den
økonomiske Udvikling tog en saa rivende Fart, at
de i Bogen beskrevne Forhold meget snart efter
dens Udgivelse ganske havde forandret deres
Fysiognomi. B. blev 1853 Landstingsmand; men
hans politiske Virksomhed afbrødes kort efter
ved hans Død.
(E. M.). K. R.-H.
Bergsøe, Jørgen Vilhelm, dansk Forf.,
f. i Kbhvn 8. Febr 1835 — i den gamle
Porcelænsfabrik, hvor Faderen var Administrator —,
d. smst. 26. Juni 1911. Der var poetiske Evner i Slægten,
og et Ophold i M. Hammerich’s æstetiske Hus udviklede
yderligere hos Drengen digterisk Sans og Drift; men hans
Ungdoms Hovedinteresse var dog Dyrenes Naturhistorie,
og efter at B. var bleven Student 1854, optraadte han tidlig
baade med videnskabelige Specialafhandlinger
og populære Skildringer fra disse Omraader.
Imidlertid paadrog ivrig drevne
mikroskopiske Studier ham en alvorlig Øjensvækkelse,
som han ved et Ophold i Italien (1861—63),
senere gentaget fl. Gange, søgte at helbrede.
Disse Ophold skaffede kun kortvarige
Forbedringer i hans Syns Tilstand, og efter at han 1864
var blevet Doktor paa en Afhandling om
Sværdfiskens Snyltedyr, blev han efterhaanden mere
og mere nødsaget til at lade de strengt
videnskabelige Specialundersøgelser fare og i Stedet
søge at meddele et videre Publikum sin
usvækkede Kærlighed til Naturen gennem
almenfattelige Skildringer fra Danmarks Dyre- og
Planteliv (»Fra Mark og Skov«, 2 Dele, 1881).
Imidlertid havde Livet i det pavelige Rom og de
nordiske Kunstnerkredse dernede, over hvilke
endnu Thorvaldsen’s og Bødtcher’s Aand dengang
hvilede, vakt B.’s digteriske Evner til fuld
Modning og navnlig bragt hans betydelige
Fortællertalent til Gennembrud. Det var ligesom
til Erstatning for, at han maatte resignere paa
sit opr. Kald, naar nu Fantasiens Kilder saa
frodig sprang frem i ham. Hans første Roman
var »Fra Piazza del popolo, Livsbilleder
samlede i Rom«; den var allerede planlagt under
B.’s første Ophold i Rom, men udkom først 1866
 |
| J. V. Bergsøe. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
