- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
118

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bestillingsmand - Bestla, Datter af Jætten Bolthorn - Bestraaling. Den Mængde Lys- ell. Varmestraaler, en Fladeenhed modtager - bestryge - bestrøet, se besaaet - Bestuvning (Søv.), den rette Anbringelse ell. Stuvning af Ladningen - Bestuvning angiver Mængden ell. Størrelsen af et Skibs indehavende Ladning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

opnaaet, gøres der ikke længere nogen
Forskel. Sidstnævnte Regel har endda hidtil kun
fundet Anvendelse paa visse Klasser af B., men
deri vil sikkert efterhaanden blive gennemført
m. H. t. alle. De kommunale B.’s Ret til
Lønning og Pension beror paa de for de enkelte
Kommuner givne Bestemmelser, og alm. Regler
herom kan ikke opstilles. Jfr i øvrigt
Lønning, Pension og Enkeforsørgelse.
P. J. J.

Bestla, Datter af Jætten Bolthorn; gift med
Gudefaderen Bor, og Moder til de tre Aser,
Odin, Vile og Ve.
A. O.

Bestraaling. Den Mængde Lys- ell.
Varmestraaler, en Fladeenhed modtager fra en
Straalekilde (Solen, et Lys o. s. v.), retter sig efter
Udstraalingens Størrelse, efter Straalekildens
Afstand fra den bestraalede Flade og efter
denne Flades Stilling til Straalerne. Er
Straalekilden en Kugle, der udstraaler lige stærkt til
alle Sider, vil B. forholde sig omvendt som
Kvadratet paa Afstanden fra Kuglens Centrum
til Fladen, og i andre Tilfælde vil den samme
Lov gælde, naar Afstanden fra Straalekilden
er stor i Sammenligning med dennes
Udstrækning, alt under Forudsætning af, at Mediet
mellem Straalegiveren og den modtagende Flade
ikke indsuger Straaler. B. bliver størst, naar
denne Flade staar vinkelret paa Straaleretningen;
den forholder sig som Cosinus af Vinklen
mellem Straalernes og Fladens Normal. Er
Solens Afstand fra Zenit saaledes 60°, vil hver
Kvadratmeter af en vandret Flade paa Jorden
kun modtage halv saa meget Lys og Varme i
en vis Tid, som naar Solen sidder i Zenit,
bortset fra Atmosfærens Indsugning, der gør
Forskellen betydelig større.
K. S. K.

bestryge. Terrainet foran et Fæstningsværk
siges at være bestrøget, naar det kan
holdes under Ild fra Værket. De Dele af
Terrainet, som p. Gr. a. Fæstningsværkets
Grundrids ikke kan beskydes fra Værket, kaldes
ubestrøgne Rum, medens de Terraindele,
som ikke kan beskydes p. Gr. a. Værkets Profil
ell. Terrainoverfladens Form, siges at ligge i
død Vinkel.

Har en befæstet Stillings Ildlinie (s. d.) f. Eks.
det i Fig. 1 viste Grundrids abc, vil der foran
den udadgaaende Vinkel, Saillanten, abc
fremkomme et ubestrøget Rum, der har den
i Fig. med Skravering viste Udstrækning, idet
man gaar ud fra, at der fra Linierne ab og bc
kun kan skydes i en Retning, der er vinkelret
paa disse Linier. I Virkeligheden vil man
dog kunne skyde indtil 30° til hver Side af
den vinkelrette, hvorved det ubestrøgne Rum
formindskes til den midterste Skravering, og er
den udadgaaende Vinkel ikke mindre end 120°,
vil det helt forsvinde. Det ubestrøgne Rum kan
ogsaa ophæves ved, som vist paa Fig. 1, at føre
Ildliniens Grundrids i afvekslende udad- og
indadgaaende Vinkler, Rentranter, idet
man fra Linien, Flanken, cd kan bestryge
Rummet foran b, og fra bc Rummet foran d.

I Fig. 2 er skitseret et Værks Profil, og den
laveste Skudretning er angivet ved en punkteret
Linie. Den foran Brystværnet værende
Grav ligger i død Vinkel over for
Beskydning fra Brystværnet og kan ophæves enten
ved Værkets Grundrids ell. ved at opføre
Konstruktioner i Graven, hvorfra denne kan
bestryges paa langs (flankeres), se Flankering.
Døde Vinkler, der fremkommer p. Gr. a.
Terrainets Form, kan i Reglen kun ophæves ved
Anlæg af andre Værker. I det hele taget er
Bortskaffelsen af ubestrøgne Rum og døde
Vinkler en af Hovedopgaverne i Befæstningskunsten.
Sch. P.

illustration placeholder
Fig. 1.


illustration placeholder
Fig. 2.


bestrøet, se besaaet.

Bestuvning (Søv.), den rette Anbringelse
ell. Stuvning af Ladningen i et Skib. B.
foretages saaledes, at alt ligger fast og fordelt til
Udtagelse i de forskellige Havne, Skibet skal
anløbe. De lettere og tungere Dele af Ladningen
fordeles paa en saadan Maade, at Skibets
Konstruktion ikke svækkes, og dets Sødygtighed
ikke formindskes. B. udføres enten af særlig
uddannede Stevedorer (eng. Stewesdores) ell.
af Skibets Styrmænd.
H. E.

Bestuvning angiver Mængden ell. Størrelsen
af et Skibs indehavende Ladning, udtrykt i
Kommercelæster (Læstebestuvning). Ladningen
ansættes til Kommercelæster af Toldvæsenet paa
Grundlag af et af Toldbestyrelsen approberet
Bestuvningsreglement (dateret 29. Decbr 1838),
der under Hensyn til de forskellige Varers
Vægtfylde ell. Rumfang bestemmer, hvor mange
Pund, Kubikfod, Tønder, Stykker etc. der skal
regnes paa en Kommercelæst (1 Kommercelæst
regnes = 2 Reg. T.). F. Eks. regnes 1300 Pd
Fjer i Sække, 5200 Pd Jern, 34 Kubikfod Sten,
80 Kubikfod Egetræ, 23 Tdr Hvede i Sække,
20 4/7 Tdr Stenkul, 1 Hest, 2 Stkr Hornkvæg etc.
at udgøre 1 Kommercelæst. Af Varer, som ikke
er nævnte i Reglementet, regnes, naar de vejer
65 Pd ell. derover pr. Kubikfod, 5200 Pd, ellers
80 Kubikfod paa en Kommercelæst. Som Norm
ved Afgifternes Beregning har B. nu mindre
Bet. end forhen. I Provinshavnene opkræves
ingen Afgift paa Basis af Bestuvningsreglementet.
Ved Kbhvn’s Toldsted foregaar derimod
Beregning af Bolværkspenge til Staten,
Kommunen, Havnevæsenet og Frihavns-Aktieselskabet
samt af Pælepenge, herunder Bøjepenge, til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free