Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bestuvning angiver Mængden ell. Størrelsen af et Skibs indehavende Ladning - Bestuzhev, Aleksander Aleksàndrovitsch, Pseudonymet A. Marlinskij, russ. Novellist, (1797-1837) - Bestuzhev-Rjumin, Alexej Petrovitsch, Greve, russ. Statsmand (1693-1766) - Bestuzhev-Rjumin, Konstantin Nikolàjevitsch, russisk Historiker (1829-97) - Bestuzhev-Rjumin, Mikael (1803-26), russ. Løjtnant - Bestuzhev-Rjumin, Mikael Petrovitsch, russ. Diplomat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Havnevæsenet og det nævnte Selskab delvis paa
Grundlag af Bestuvningsansættelsen. Fuldladede
Skibe betaler dog Afgifterne efter Register-Tonnagen.
Vareafgiften til Kbhvn’s Havnekasse
beregnes efter 30 Øre pr Reg. T., jfr i øvrigt
Bolværkspenge og Havneafgift.
Fr. J.
Bestuzhev [bjæ↱stuзæf], Aleksànder
Aleksàndrovitsch, mere kendt under
Pseudonymet A. Marlinskij, russ. Novellist,
f. 1797, d. 1837. Som ung Officer betraadte
han 1819 Forfatterbanen med nogle Digte og
Smaafortællinger. Sammen med Rylèjev (s. d.)
udgav han fra 1823 en belletristisk Almanak
»Polarstjernen«, hvortil Ruslands unge Digtere,
deriblandt Pùschkin, leverede Bidrag. Aargangen
1826 laa færdigtrykt, men blev konfiskeret,
idet begge Udgiverne, som implicerede i
Dekabristernes Sammensværgelse, kom for Retten.
Ryléjev blev hængt; B. blev sendt til Sibirien,
hvorfra han 1829 blev overført til Kaukasushæren
som menig Soldat, og her faldt han 1837
under et Sammenstød med Bjergboerne i en
Skov, uden at hans Lig kunde findes. Fra 1830
udsendte B. en Række Romaner, der, som
Efterdønning fra Tyskernes Sturm- und
Drang-Periode og med Paavirkning fra Victor Hugo,
i sig selv ikke havde synderligt Indhold, men
dog skaffede Forfatteren en umaadelig
Popularitet for en Del p. Gr. a. deres ypperlige
Na-tii r skildringer fra Kaukasus, men især, fordi
den russ. Læsekreds her for første Gang traf
paa en Skildring af russ. Mennesker og virkelig
russ. Liv. Først da Pùschkin’s og senere Gògolj’s
Fortællinger kom, gik B.’s Arbejder med deres
unaturlige Sprog og ofte usande Karakterskildringer
hurtigt i Forglemmelse. Som hans
bedste Fortællinger kan fremhæves: »Fregatten
Haabet«, »Ammalat-Bek« og »Mulla-Nur«. Hans
samlede Værker udkom i 12 Bd i Petrograd
1839—40 (en tysk Oversættelse i 4 Bd, Leipzig
1845).
(K. V.). H. C-e.
Bestuzhev-Rjumin [bjæ↱stuзæf-], Alexej
Petrovitsch, Greve, russ. Statsmand (1693—1766),
opdroges i Tyskland og begyndte sin
diplomatiske Løbebane som anden russ.
Befuldmægtiget ved Kongressen i Utrecht 1713. Med
Kejser Peter’s Tilladelse traadte han 1713 i
Tjeneste hos Kurfyrst Georg af Hannover (fra
1714 Georg I af England), der sendte ham som
Gesandt til Rusland. 1718 traadte han igen i
russ. Tjeneste og var bl. a. Gesandt i Kbhvn
1721—25. 1740 blev han Minister, men som
Tilhænger af Biron blev han ved dennes Fald
fængslet. Elisabeth frigav ham straks efter sin
Tronbestigelse (1741) og gjorde ham til Kansler.
Som saadan ledede han i de flg. 16 Aar
Ruslands Udenrigspolitik med utvivlsom Dygtighed,
men med rig Anvendelse af Underfundighed og
List, uden Skrupler knusende de mange
Fjender, han fik p. Gr. a. sin Politik og sin
upaalidelige, skumle, indesluttede Karakter. I
Preussen og navnlig Frankrig saa B. Ruslands
naturlige Fjender, og han sluttede sig til England
og Østerrig; men da omkr. 1755 den alm.
politiske Situation førte til, at Preussen fjernede
sig fra Frankrig og nærmede sig til England,
vilde B. i sit Had til Frankrig ikke bøje sig
for de ny Forhold, og Ruslands Tilslutning til
Frankrig og Østerrig i Krigen mod Preussen
(1756) skete mod hans Villie. Hans
Modstandere beskyldte ham nu for at staa i
forræderisk Forbindelse med Storfyrstinde Katharina
(II) og for at ville trække Tropperne tilbage
for at benytte dem til at foretage et Statskup.
Han arresteredes (1758), men under Processen
kunde man ikke overbevise ham om det,
hvorfor han beskyldtes, og Elisabeth vilde da heller
ikke lade ham underkaste Tortur; hun fratog
ham dog hans Embeder og Værdigheder.
Katharina II tog ham til Naade igen, udnævnte
ham til Generalfeltmarskal, men gav ham ingen
Del i Regeringen. B. gælder for Opfinder af
B.’s Nervetinktur. (Litt: Bl. Kilderne, der
alle er paa Russisk, nævnes B.’s Breve til M.
Vorontsov 1744—60 [Vorontsov’ske Arkiv I—II,
Moskva 1870 ff]; af alm. Fremstillinger:
Waliszewski, La dernière des Romanov.
Elisabeth I [1902]; E. Holm, »Danmark-Norges
Historie 1720—1814«, I—III]).
L. K.
Bestuzhev-Rjumin [bjæ↱stuзæf],
Konstantin Nikolàjevitsch, russisk Historiker
(1829—97), kom 1847 som Student til Univ. i
Moskva, hvor han først studerede Retsvidenskab,
men senere, paavirket af de fremragende
Historielærere Solovjòv og Pogòdin’s
Forelæsninger, slog ind paa historiske Studier.
1865—84 var han Prof. i Historie ved Univ. i
Petrograd. Hans Hovedværk er »Russisk Historie«,
hvoraf Bd I (indtil Slutn. af 15. Aarh., med en
udførlig propædeutisk Indledning) udkom 1872
(i tysk Oversættelse, 1873—76). Første Hefte af
Bd II (indtil Ivan den Skrækkelige’s Død 1584)
udkom først 1885, og dette Kapitalværk, der
særlig udmærker sig ved den Udførlighed,
hvormed den kulturhistoriske Side er
behandlet, er desværre ikke blevet fuldført.
(K. V.). H. C-e.
Bestuzhev-Rjumin [bjæ↱stuзæf-], Mikael
(1803—26), russ. Løjtnant, havde tidlig spillet
en fremtrædende Rolle i Ruslands hemmelige
Foreninger og stod sammen med Murajev i
Spidsen for den Militærrevolution, som udbrød
1825 i Rigets sydlige Egne. Efter Revolutionens
Underkuelse blev B. bragt til Petrograd og
hængt.
Bestuzhev-Rjumin [bjæ↱stuзæf-], Mikael
Petrovitsch, russ. Diplomat (1686—1760),
Broder til ovennævnte A. P. B. Efter Freden i
Nystad (1721) blev B. russ. Minister i Stockholm,
hvor han vandt særdeles stor Indflydelse
ved hensynsløst at blande sig i de svenske
Partistridigheder. Vel havde han intet Held med
sine Anstrengelser for at faa Hertug Karl
Frederik af Holsten Gottorp valgt til sv. Tronfølger;
men derimod lykkedes det ham (1724) ved det
holstenske Partis Hjælp mellem Rusland og
Sverige at afslutte et Forbund paa 12 Aar; dets
hemmelige Maal var at generhverve det gottorpske
Slesvig til ovenn. Fyrste, hvis Forhold
det russiske Hof var stærkt interesseret i.
Imidlertid faldt B. snart i Unaade hos det
mægtige holstenske Parti i Sverige og Rusland,
og allerede 1725 blev han hjemkaldt. Efter at
det holstenske Parti var blevet styrtet, fik han
dog atter sin gamle Stilling (1732), og det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
