- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
455

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blokvogn, meget stærkt bygget Vogn, bestemt til at transportere store Byrder - Blom, Christian, (1782-1861) - Blom, Frederik, sv. Arkitekt og Mekaniker, (1781-1853) - Blom, Gustav Peter, norsk Embedsmand og Forf. (1785-1869) - Blom, Gustav Vilhelm, dansk Lyriker, (1826- ) - Blom, - 1) Hans Jørgen, dansk Officer, (1792-1864) - 2) Otto Emanuel, dansk Officer, (1830-1903)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

maa Trækket ofte fæstes i Spidsen af
Vognstangen ell. om selve Kævlen.
C. V. P.

Blom, Christian, f. 1782 i Tønsberg, d.
i Drammen 1861; var egl. Skibskaptajn og
senere Skibsreder i Drammen, men syslede ivrig,
baade teoretisk og som Eksekutør paa
Strygeinstrumenter, med Musik og har efterladt fl.
saavel vokale som instrumentale Kompositioner.
Fornemmelig bekendt ved Melodien til
Bjerregaard’s kronede Nationalsang »Sønner af
Norge«.
I. H.

Blom, Frederik, sv. Arkitekt og
Mekaniker, f. 1781 i Karlskrona, d. 1853 i Sthlm, var
Prof. ved Kunstakademiet og Direktør for
Flaadens mek. Afdeling og udfoldede en meget
betydelig Virksomhed under mange forsk.
Forhold. Som Arkitekt var han den sidste
Repræsentant for den nøgterne, meget værdige, men
enkle nyklassiske Periode i Sveriges
Bygningskunst; bl. hans Arbejder kan nævnes
Skeppsholmskirken 1824—42, Lystslottet Rosendal,
Restaurationen af det gamle Posthus og
Kunstakademiet i Sthlm og af forskellige Kirker og
Slotte samt Opførelsen af Bro- og
Vandbygningsarbejder, Kaserner o. a. Militærbygninger.
Som Mekaniker har han udført adskillige
Maskinkonstruktioner og bl. a. opfundet en ny
Bygningsmaade for flydende Træhuse.
(E. S.). C. A. J.

Blom [blåm.], Gustav Peter, norsk
Embedsmand og Forf. (1785—1869), blev 1810
Sorenskriver i nordre Jarlsberg, 1826 Byfoged i
Drammen, hvor han ogsaa havde sin Embedsbolig
som Amtmand i Buskerud 1831—57. B. var
1814 Deputeret fra Grevskabet i
Rigsforsamlingen paa Eidsvold, Drammens Repræsentant paa
alle Storting 1830—48, undtagen 1845, 1852—53
Medlem af den i Sthlm under Oscar I’s
Udenlandsophold og Sygdom nedsatte norske
Interimsregering. B. var en grundig Kender af Landets
økonomiske Forhold og af dets politiske
Udvikling. Derom vidner bl. a. hans af Karl Johan
prisbelønnede og for sin Tid virkelig
fortjenstfulde Værk »Das Königreich Norwegen
statistisch beschrieben« (2 Bd, Leipzig 1843) samt
hans allerede 1823 affattede, 1858 (i Leipzig)
offentliggjorte, konservativt farvede »Geschichte
der Staatsveränderung Norwegens im Jahre
1814«, noget udvidet i »Norges Statsforandring
i Aaret 1814« (1860). Bl. hans efterladte
Manuskripter fandtes en ved sin uforbeholdne Kritik
interessant »Dagbog under Rigsforsamlingen paa
Eidsvold« (offentliggjort i norsk »Hist. Tidsskr.«,
3. Rk., Bd 1, 1888). B. skrev ogsaa en Del nu
glemte novellistiske Arbejder, bl. a. (anon.) den
kulturhistorisk ret interessante Fortælling
»Fordum og Nu. 1801—1838« (1849).
K. V. H.

Blom, Gustav Vilhelm, dansk Lyriker,
f. 26. Septbr 1826, blev 1848 Officer fra den
milit. Højskole og s. A. Premierløjtnant ved
Artilleriet. I Treaarskrigen deltog han fra dens
Beg. og tjente under Læssøe, avancerede til
Kaptajn og faldt ved Isted 25. Juli 1850.
Grundtvig skrev over ham det bekendte smukke
Mindedigt »Søn af Vennen fra de unge Dage«
(»Danskeren«, III S. 540), P. C. Skovgaard
tegnede og litograferede hans Portræt. 1847
udgav B. et Bd Digte, hvoraf ikke faa er prægede
af ægte Følelse og Formsans.
S. M.

Blom, 1) Hans Jørgen, dansk Officer,
f. i Randers 16. Oktbr 1792, d. paa
Frederiksberg 13. Apr. 1864, blev Sekondløjtnant 1811,
deltog i Felttoget 1813, blev 1818
Premierløjtnant, 1827 Kaptajn og 1841 Major. Allerede
tidlig kastede B. sig over milit. Studier, og
hans 1826 udgivne »Unions- og Borgerkrigene«
vakte en Del Opmærksomhed, ligesom den 1829
udkomne »Katekismus for den danske
Krigsmand«, der 1864 optryktes af »Foreningen til
gudelige Smaaskrifters Udbredelse«, er et
ejendommeligt Arbejde. I »Magasin for milit.
Videnskabelighed« og »Militært Repertorium«, af
hvilket han var Medredaktør 1837—40, skrev
han fl. Artikler af krigshistorisk ell. taktisk
Indhold; men størst Opmærksomhed vakte dog
hans Afhandlinger vedrørende Landets
Forsvarsvæsen, hvilket Emne han behandlede med
stor Sagkundskab, Djærvhed og Varme. Tvende
1831—32 under Titlen »Land- og Sømagt med
nærmest Hensyn til Danmark« udkomne Skr
gav saaledes Anledning til en heftig
Meningsudveksling, navnlig mellem Land- og
Søofficerer, fordi Forfatteren, i Strid med den gængse
Opfattelse, hævdede, at et kraftigt udviklet
Landforsvar var den bedste Betryggelse for
Landets Uafhængighed. Herved vaktes
Offentlighedens Interesse for Ordningen af
Forsvarsvæsenet, hvilken drøftedes videre efter
Fredsslutningen 1851, og B. var da en af dem, som
bestemt udtalte sig mod Dannevirkestillingen og
hævdede, at stærkt befæstede Flankestillinger
ved Dybbøl og Fredericia dannede det bedste
Værn mod et fjendtligt Angreb paa Halvøen
fra Syd.

1848 var B. endnu Major, men udnævntes
kort efter Felttogets Beg. til Oberstløjtnant og
Kommandør for 4. Bataillon, hvormed han
deltog i Kampen ved Nybøl, medens han ved
Dybbøl kommanderede en Brigade og blev
saaret. 1849 hørte B., som forfremmedes til
Oberst, til Als’ Besætning; han blev dens
Kommandant 1850, men da Kommandantskabet
hævedes 1852, forlod han Krigstjenesten. 1854
valgtes han ved Suppleringsvalg til
Landstingsmand for Kbhvn og stemte da imod Grl.’s
Indskrænkning til Kongerigets særlige
Anliggender; kun i denne ene Session var han
Medlem af Tinget.
P. Nw.

2) Otto Emanuel, dansk Officer, ovenn.’s
Søn, f. i Kbhvn 24. Decbr 1830, d. smst. 28.
Decbr 1903, kom 1848 ind paa den kgl. milit.
Højskole og var fra Aug. 1850 til Jan. 1851 som
Sekondløjtnant i Artilleriet udkommanderet til
Als og Dannevirke. 1853 afgik han fra
Højskolen og ansattes ved 1. Artilleriregiment, men kom
næste Aar, da han blev Premierløjtnant, til
Konstruktionsbureauet, medens det 1857
overdroges ham at ordne Artilleriets hist.
Vaabensamling, i hvilken Anledning han sendtes til
Tyskland, Norditalien og Frankrig, for at se
fremmede Vaabensamlinger. Han kastede sig
nu med Iver over Studiet af Vaabnenes
historiske Udvikling og skrev derom fl. Afh.,
navnlig i »Aarbøger for nord. Oldkyndighed« samt
»Hist. Tidsskr.«; desuden udkom 1877 et eget
Skr. om Christian IV’s Artilleri. Da Riffelskyts
indførtes, studerede B. særlig dette, beklædte i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0505.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free