Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Boberg, Anna Katarina, f. Scholander, sv. Malerinde, (1864- ) - Boberg, Gustav Ferdinand, sv. Arkitekt, f. 11. Apr. 1860 i Falun - Bobierrit, d. s. s. Vivianit. - Bobillier, Marie, fr. Musikforfatterinde, (1858- ) - Bobine er Traad, der er opvundet med hinanden krydsende Lag paa et Hylster af Papir - Bobinet, Tyll, Blondegrund, er et løst Væv, lgn. Kniplingebund - Bobisation, se Solmisation. - Boborykin, Peter Dmitrievitsch, russ. Forf., (1836- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til det mægtige Vægtæppe: »Begravelse i
Leksand« (i Nationalmuseet i Sthlm).
A. R.
Boberg [↱bobærj], Gustav Ferdinand,
sv. Arkitekt, f. 11. Apr. 1860 i Falun. Efter
at have gennemgaaet den tekn. Højskole og
Kunstakademiets Arkitekturskole, studerede B.
paa talrige Rejser i Udlandet. Af hans Arbejder
nævnes: Gefle Brandstation (1890), Sthlm’s
Elektricitetsværk (1892), Sthlm’s Gasværks
Bygninger (1893), Vandtaarnet ved Mosebacke
(1896), Posthusene i Sthlm (1904) og Malmö
(1906) samt mange Privatbygninger. Mest
bekendt er B. ved sine Tegninger til den store
Industrihal paa Sthlm-Udstillingen 1897 og til
Sveriges Pavillon paa Paris-Udstillingen 1900.
B. er paavirket af amerikansk Arkitektur og
benytter ikke sjælden middelalderlige Motiver,
som han imidlertid behandler med personlig
Stil og stor Smag. Han er en Mester i sine
Bygningers indre Indretning og søger at
forene det ydre og det indre til et harmonisk Hele.
Han har ogsaa givet Tegninger til Møbler,
Kakkelovne m. m., ligesom han har udført
Raderinger, særlig med arkitektoniske Motiver.
C. A. J.
Bobierrit, d. s. s. Vivianit.
Bobillier [båbi↱je], Marie, fr.
Musikforfatterinde, f. 12. Apr. 1858 i Luneville, har siden
1871 levet i Paris, hvor hun stedse under
Pseudonymet Michel Brenet (der længe alm.
antoges at være en mandlig Skribent) har udg.
en Række musikhistoriske Skr og Essays, der
har skaffet hende et betydeligt Navn som Forf.
paa dette Omraade. Nævnes skal Histoire de la
Symphonie à orchestre jusqu’à Beethoven
(1882), Grétry, Jean d’Okeghem, Claude
Goudimel, Notes sur l’histoire du luth en France,
La jeunesse de Rameau, Palestrina (1906) og
Haydn (1909), foruden talrige Afh. i fr. og ital.
Fagskrifter.
W. B.
Bobine [fr. bå↱bin] er Traad, der er
opvundet med hinanden krydsende Lag paa et
Hylster af Papir, saaledes at Traaden danner
en Cylinder med to kegleformige Spidser.
Traaden opvindes paa denne Maade i Selfactoren og
kan uden Omvikling benyttes i Skytterne ved
Vævning.
E. Th.
Bobinet [-↱næt], Tyll, Blondegrund,
er et løst Væv, lgn. Kniplingebund, med
sekskantede Aabninger, fremstillet af Silke,
Bomuldstraad ell., sjældnere, Uldgarn. I
Modsætning til egl. vævede Stoffer, der har to
Traadsystemer, har B. tre saadanne, nemlig et
System parallelle Kædetraade og to Systemer
Islæt- ell. Spoletraade, der, hvert fra sin Side,
krydser Kædetraadene og slynger sig een Gang
om dem, idet det ene System i Mellemrummene
mellem to Kædetraade gaar over det andet,
ved den yderste Kædetraad slynger sig
halvanden Gang om denne og
derpaa paa Tilbagevejen
gaar under Traadene i
det andet System. Da
Kædetraadene imidlertid
stadig bevæger sig
fremad, kommer Spolegarnet
altid til at krydse dem
i skraa Retning, saaledes
at hver enkelt Islættraad
bevæger sig i Ziksak
gennem hele Vævets Længde,
Fig. 1 fremstiller et
Stykke B., saaledes som det
vilde se ud, dersom
Kædetraadene var ubøjelige;
da de imidlertid kan
give efter for Spolegarnets Træk, naar
Vævet udspændes fra Side til Side, vil
de enkelte Masker i Virkeligheden faa et
Udseende, som fremstillet paa Fig. 2. hvor de
sorte Traade er Kædetraade. B. fremstilles paa
en Maskine, hvor Kædetraadene er udspændte
mellem to, foroven og forneden anbragte
Valser, Kædebommene, og stadig afrulles fra den
nederste, medens det færdige B. oprulles paa
den øverste. Islættraadene er oprullede paa
flade, runde Spoler, der
kastes ind mellem
Kædetraadene afvekslende
forfra og bagfra, og
Slyngningerne bevirkes dels
ved, at Kædetraadene kan
forrykkes noget, dels ved,
at Spolerne forrykkes til
Siden paa passende
Maade. Efter at denne
Maskine, der er opfundet 1809
af Heathcoat, stadig er blevet forbedret og er
blevet forsynet: med Jacquardmekanisme, kan
man nu paa den fremstille al Slags mønstret
B. og Kniplinger, der næppe er til at skelne fra
haandgjorte. Hovedfabrikationsstedet for B. er
England, dernæst kommer Frankrig og endelig
Østerrig. Undertiden betegnes ogsaa som B. et
Slags Netværk med kun eet Traadsystem, i
hvilket hver enkelt Traad, som vist paa Fig. 3,
afvekslende slynger sig om den tilhøjre og
tilvenstre for den liggende Traad. Apret er
stærkt appreteret og stivet B., som bl. a.
benyttes til For i Damehatte.
K. M.
 |
| Fig. 1. |
|
| Fig. 2. |
|
| Fig. 3. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
