- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
606

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bolton le Moors, Stad og Grevskab (County Borough) i det nordvestlige England, Lancashire - Boltraffio, Giovanni Antonio, ital. Maler fra Milano (1467-1516) - Boltzius, Fredrik August, sv. »Mirakeldoktor«, (1836- ) - Boltzmann, Ludwig, Østerrigsk Fysiker, (1844-1906) - Bolungarvik, et stort Fiskerleje i Nærheden af Købstedet Isafjord i det nordvestlige Island - Bolus (gr. *bólos*, lat. bolus) er et jordfundet, fedtet, gulligt ell. brunt Mineral

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Boltraffio (Beltraffio), Giovanni
Antonio
, ital. Maler fra Milano (1467—1516),
virkede i sin Fødeby, rimeligvis ogsaa en Tid i
Bologna. Han var en af Lionardo da Vinci’s
flinkeste Elever; hans Arbejder, der
udmærker sig ved andagtsfuld Følelse og flittig
Gennemførelse, er nu ret sjældne. De mest kendte
er: »Madonna Casio« (bestemt for Familien
Casio’s Kapel i en Kirke i Bologna; nu i Louvre),
»Madonna med Barnet« (Bergamos Museum),
»Madonna« (Londons Nationalgaleri) og »Den
hellige Barbara« (Berlins Museum); udmærkede
Portrætter.
A. Hk.

Boltzius, Fredrik August, sv.
»Mirakeldoktor«, f. 13. Maj 1836 i Grava Sogn i
Wärmlands Len, omtr. 4 km N. f. Karlstad. Faderen,
der var Ombudsmand for Lenet, ejede her to
store Landejendomme; men han forfaldt til
Drik og mistede efterhaanden alt, saa at
Sønnen ved Faderens Død var henvist til at
arbejde hos Fremmede. 1864 blev han »vakt«,
men trykket af sin Syndserkendelse blev han
angrebet af en Selvmordsmani; da hans
gentagne Forsøg paa at berøve sig Livet
imidlertid mislykkedes, besluttede han at ofre sig for
Næstens Vel. I henved en Snes Aar vandrede
han om i Landet som Handelsmand, og overalt,
hvor han kom hen, helbredede han de Syge,
som havde Troen, ved Bøn, Salving med Olie
og Haandspaalæggelse i Henhold til et —
øvrigt meget uklart — Skriftsted, Jak. V. 14,
15. 1884 vakte han stor Opsigt ved i Sthlm at
udføre nogle meget heldige Kure paa
højtstaaende Personer, der var opgivne af Lægerne;
ved Understøttelse af sine fornemme Velyndere
saa han sig nu i Stand til at slaa sig ned i sin
Fødeegn som Mirakelmager, og der gik snart
saa stort Ry af hans Virksomhed, at Syge fra
hele Norden og endog fra Amerika strømmede
sammen her; i lange Tider har der været indtil
200 Syge daglig hos B., som ved frivillige Gaver
af de Helbredede var i Stand til at give de
Fattige frit Ophold.

B.’s Metode bestaar i, ved voldsomme, ofte
timelange Bønner og Anraabninger og
Strygninger med Hænderne (Salving) at sætte de
Syge i en hypnotisk Henrykkelsestilstand. I
denne er Patienterne i høj Grad modtagelige
for Suggestioner, og det er derfor utvivlsomt,
at B. har helbredet mangfoldige Tilfælde, der
væsentlig beroede paa nervøse
Funktionsforstyrrelser, som kan hæves ved Suggestion.
Derimod er det naturligvis en Fabel, at han
ved sine Bønner har gengivet Blinde og Døve
deres Sanser, helbredet Spedalske og faaet
mistede Lemmer til at vokse frem igen. At slige
Rygter har kunnet udspredes og finde Tiltro i
visse Kredse, beror paa, at Patienternes Tro
paa det »Under«, som skulde ske med dem,
virker som posthypnotisk Suggestion, saa at de
endnu i fl. Aar efter tror, at de i det mindste
er i Færd med at helbredes. En Gendrivelse er
meget vanskelig, da B. forbyder sine Patienter
at lade sig undersøge af en Læge. Til Trods
herfor er det dog lykkedes Lægen E.
Thorelius at konstatere, at de største af B.’s
»Undere« er rene Bedrag og Selvbedrag. (Litt.
om B. er ret betydelig og falder i to Grupper,
for og imod hans Virksomhed. Til den første
hører f. Eks. N. B. Nielsen, »B. og
Sygehelbredelserne i Sverige« [Kria 1887]. Til den
sidste det fortrinlige Arbejde af Thorelius,
»Boltzianismen, et skandinavisk kulturbild«
[Karlstad 1888]).
Alfr. L.

Boltzmann, Ludwig, østerrigsk Fysiker,
f. 20. Febr 1844 i Wien, d. 6. Septbr 1906. Sin
videnskabelige Uddannelse fik han først i Wien,
siden ogsaa i Heidelberg og Berlin. 1869 blev
B. Prof. i teoretisk Fysik i Graz, 1873 Prof. i
Matematik i Wien, 1876 atter Prof. i Fysik i
Graz, 1889 Prof. i teoretisk Fysik i München og
endelig 1894 som Stefan’s Efterfølger Prof. i
Fysik i Wien. 1900—02 var han i Leipzig, men
blev for øvrigt i Wien til sin Død. B.’s fysiske
Arbejdsomraade var dobbelt, nemlig den mek.
Gasteori og Maxwell’s Elektricitetsteori, der
begge gav ham Lejlighed til at bruge sine
store matematiske Evner. Hans Hovedværker
er »Vorlesungen über Maxwell’s Theorie der
Elektrizität und des Lichts« (2 Bd, 1891—92),
»Vorlesungen über Gastheorie« (2 Bd, 1896—98)
og »Vorlesungen über die Principien der
Mechanik« (1897). Desuden har B. samlet en Del
Foredrag og Afh. i et Bd »Populäre Schriften«
(1905). (Litt. om B., se »Beiblätter zu den
Annalen der Physik«, 1906, S. 1224 og 1231).
K. S. K.

Bolungarvik [↱båluŋgarvi.k], et stort
Fiskerleje i Nærheden af Købstedet Isafjord i det
nordvestlige Island. B. omtales allerede i
Oldtiden og er nu en af de vigtigste Fiskepladser
paa Island. Foruden de egl. Gaarde og Huse,
der bebos hele Aaret, findes der en Mængde
Fiskerhytter (verbúðir) ved Kysten, hvor
tilrejsende Fiskere indkvarterer sig; thi her som
andre Steder paa Island er det Skik og Brug,
at Arbejdsfolkene fra de Gaarde oppe i
Landet, hvor man hovedsagelig ernærer sig af
Kvægavl, om Vinteren søger til Fiskelejerne for
at deltage i Fiskeriet. Til B. søger Fiskere fra
de fleste Gaarde ved det vidtforgrenede
Isafjarðardjup. En lille Bugt af s. N. findes paa
Østkysten af den nordvestlige Halvø S. f. Cap
Nord (Horn).
Th. Th.

Bolus (gr. βόλος, lat. bolus) er et jordfundet,
fedtet, gulligt ell. brunt Mineral, der
væsentligst bestaar af vandholdigt Aluminiumsilikat
af vekslende Sammensætning. B. har lige siden
Oldtiden været meget anvendt som Farvestof
og som Lægemiddel. Det forekommer hyppigst
i Hulrum ell. i Spalter i Basalt og ældre
Eruptivbjergarter, sjældnere i Serpentin og
Kalkstene. Hvid B., der navnlig forekommer i
Tyskland og Böhmen, anvendtes især til Kit
og som blodstandsende Middel. Terra di Siena
(Brunjord fra Siena) anvendes endnu som brun
Farve ved Freskomalerier og i Kobberstik.
Terra lemnia fra Øen Lemnos havde i Oldtiden
særligt Ry som Lægemiddel; det anvendtes i
Form af smaa Klumper med et Aftryk af et
Signet (Terra sigillata). Rød B. (navnlig fra
Armenien) anvendes især som Pudsemiddel
ligesom gul B., der fortrinsvis faas fra
Frankrig. Endnu en Varietet er den som brunt
Farvestof anvendte cypriske Umbra fra
Cypern og Sinope.
J. P. R.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0668.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free